Lagkagebunde

Lagkager er så lækre, og en fødselsdag er efter min mening ikke en rigtig fødselsdag uden lagkage! Men man kan ikke købe veganske lagkagebunde i butikkerne, da de indeholder mælk og æg. Heldigvis kan man bare bage bundene selv, og de er oven i købet tykkere, lækrere og mere naturlige end de færdigbagte. Og så er de ikke svære at lave, selvom man skal holde tungen lige i munden, når man halverer kagen.

Obs: Disse lagkagebunde er ikke ligeså lette og luftige, som de færdigkøbte, bl.a. fordi de er tykkere, men de smager rigtig godt, og når de lægges sammen med lagkagefyldet, er de efter min mening perfekte.

Ingredienser:
250 g hvedemel
250 g sukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk. citronsaft
2 spsk. rapsolie
2 dl vand

Fremgangsmåde:
Bland hvedemel, sukker, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt citronsaft, rapsolie og vand. Bland det hele godt.

Fyld dejen i en springform med en diameter på cirka 25 cm og bag den i 25 min. ved 200 grader. Brug almindelig ovn frem for varmluft, da kagen ellers kan blive for mørk, før den er færdig. Lad kagen stå lidt i formen, inden den vendes ud til afkøling.

Halver forsigtigt kagen på midten og brug hver del som bund i en lagkage (brug en brødkniv). Jeg bager altid to portioner, så jeg kan få tre bunde i min lagkage, og den resterende bund fryser jeg ned til senere brug.

Forslag til fyld:
Jeg foretrækker en traditionel lagkage fyldt med jordbær, banan og kagecreme. Kagecremen kan man lave af en pakke færdigkøbt pulver pisket med sojamælk i stedet for komælk. De fleste pulvercremer, som man kan finde i butikkerne, er veganske. Jeg foretrækker den af mærket Maizena, da den smager godt og kun indeholder få e-numre.

Man kan også fylde hindbær, skovbær eller blåbær i sin lagkage. Det er en god idé at købe bærene på frost og lade dem tø op i køleskabet natten over, da det er billigere end at købe friske bær. Derudover kan man også fylde ananas eller kiwi i sin lagkage.

Pynt:
Det er rigtig lækkert at dekorere siderne med marcipan. 250 g marcipan rækker til én lagkage. Man skal rulle marcipanen ud mellem to stykker bagepapir og skære den til (brug en lineal), så den passer.

Lagkagens sider kan også dekoreres med vegetabilsk flødeskum. Sojaflødeskum fra Alpro er det, som jeg har haft bedst erfaring med. Den skal piskes 10 minutters tid for at blive stiv nok til at dekorere med, og hvis man tilsætter lidt citronsaft, bliver flødeskummet stivere. Put det over i en sprøjtepose med tyl eller en plasticpose, hvor det ene hjørne er klippet af, og dekorer lagkagens sider.

Hvis man ønsker lyserød glasur, kan man tage saften fra de optøede jordbær og blande med flormelis (i stedet for vand som man normalt bruger til glasur). Hvis man vil have chokoladeglasur, kan man tilsætte kakaopulver til glasuren og gøre den så mørk eller lys, som man ønsker.

img_4527

img_4539

img_4565

img_4575

IMG_5141.resized

IMG_5126.resized

IMG_5904.crop

13 kommentarer (+add yours?)

  1. Maria Kinch Palvig
    Nov 17, 2012 @ 17:17:25

    Åh Mia, det er altså ikke så nemt! Du må gerne komme og være ekspert i mit køkken. De bliver på ingen måde så flotte som dine.

    Svar

    • miasommer
      Nov 19, 2012 @ 08:34:28

      Nej, det er ikke nemt. Hvad går galt for dig? Jeg synes selv, at det sværeste er at skære lagkagebundene over, så de bliver flotte og lige. Det er gået galt for mig nogle gange, men øvelse gør mester🙂

      Svar

  2. Nønne Lønne
    May 10, 2014 @ 15:40:37

    Tip: når man skal dele en kagebund er det et godt trick at gøre brug af en stærk tråd og så bare trække den igennem ganske forsigtigt. Det fungerer altid for mig.

    Svar

  3. Maja
    Feb 25, 2015 @ 07:21:00

    Hej Mia
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken Maizena kagecreme du bruger. Da jeg var i Føtex sidst, var der flere muligheder. Jeg blev usikker på, om de alle er veganske.
    I øvrigt er jeg stor tilhænger af din blog. Jeg har brugt flere af dine bageopskrifter og de er til stor inspiration (og hjælp)🙂
    Mange hilsner
    Maja

    Svar

    • miasommer
      Mar 27, 2015 @ 12:24:35

      Tak for din kommentar! Jeg kan ikke umiddelbart svare dig, da jeg kun kender den ene variant af Maizena kagecreme (den med vanilje). Prøv at kigge på ingredienslisterne på de forskellige pakker, de burde være til at gennemskue.

      Svar

  4. Trackback: Perfekt vegansk lagkagebund/genoise/sandkage/roulade | PlantePusherne
  5. Zenia
    Jan 23, 2016 @ 14:42:10

    Hej Mia, hvor meget natron skal der i opskriften? Der står nemlig ikke natron under ingredienser.
    Kh Zenia

    Svar

    • miasommer
      Jan 25, 2016 @ 09:40:21

      Hej, tak fordi du gør mig opmærksom på det. Jeg har tidligere rettet i opskriften og glemt at rette i fremgangsmåden. Der skal ikke natron i🙂

      Svar

  6. Tenna
    Mar 28, 2016 @ 04:02:44

    Hej:)
    Jeg vil gerne lave disse lagkagebunde til min fødselsdag om en uge.
    Jeg har lige to spørgsmål til to forskellige idéer:
    – kan man bage det i 2 lagkageforme, så man undgår at skal dele dem over bagefter? eller skal de helst bages sammen og deles bagefter?
    – hvis man bager dette uden at dele lagkagebunden over, så det bare bliver 1 tyk kagebund, kan man så bruge den som kagebund hvor man laver en mousse og kommer ovenpå? eller skal jeg have fat i en anden slags kagebund til dette formål?
    Mvh Tenna

    Svar

    • miasommer
      Mar 31, 2016 @ 13:47:17

      Hej Tenna. Tak for din kommentar.
      Jeg har ikke selv prøvet at bage bundene hver for sig, men jeg vil tro, at det kommer til at fungere fint, bundene skal i så fald bages i kortere tid. Men det er faktisk ikke så svært at dele dem med en brødkniv, hvis du beslutter dig for at gøre det.
      Hvis du vil bruge den som én tyk kagebund, vil jeg anbefale dig at putte en moden moset banan i dejen og erstatte noget af vandet med rapsolie (f.eks. ½-1 dl). På den måde bliver kagen mindre tør og mere svampet. Hav en god fødselsdag!

      Svar

  7. miasommer
    Nov 25, 2016 @ 15:45:17

    Jeg har tidligere haft det problem, at bundene blev lidt for seje, men det har jeg løst ved at tilsætte 2 spsk. olie til dejen. Disse bunde er lidt “tungere” end købte lagkagebunde, men det skyldes bl.a. at hjemmelavede bunde er tykkere end de købte (det er svært at skære dem ligeså tynde, som det kan gøres på en fabrik). Men jeg synes personligt ikke, at det gør noget, for bundene smager så godt, at man kan spise dem for sig selv, og når de er lagt sammen med creme og bær, så er de helt perfekte.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: