Linsefrikadeller

Frikadeller lavet af linser, grøntsager eller lignende er ikke altid nemme at få til at hænge sammen, men jeg garanterer, at disse frikadeller har en god og fast konsistens – desuden smager de godt både kolde og varme, f.eks. oven på en rugbrødsmad eller som en del af aftensmaden.

Cirka 20 stk.

Ingredienser:
300 g grønne linser (vægt efter kogning cirka 680 g)
250 g kogte kartofler
1 løg, finthakket
1 bundt persille, finthakket
3 fed hvidløg, pressede
1 boullionterning
2 tsk. tørret dild
1 tsk. revet muskatnød
1 tsk. cayennepeber eller chili
2 tsk. urtesalt (eller alm. salt)
peber
1,5 dl rasp

Fremgangsmåde:
Skyl linserne og kog dem 20-25 minutter. Kog kartoflerne.

Når linser og kartofler er kølet lidt af, blendes de med en stavblender. Farsen må gerne have en grov konsistens med nogle hele linser imellem.

Derefter tilsættes retsen af ingredienserne, og der smages til med salt og peber.

Farsen formes til frikadeller og steges på panden i olie.


Reklamer

24 kommentarer (+add yours?)

  1. Polly
    jul 31, 2011 @ 19:16:34

    Jah kartofler klistrer dem SUPER godt sammen er min løsning også blevet med tiden :O)

    Svar

  2. Donna
    aug 05, 2011 @ 03:14:06

    De ser vildt gode ud Mia:-) Dem må jeg prøve…

    Svar

  3. Mathias G
    okt 24, 2011 @ 14:29:06

    Kommer du en hel bouillonterning i farsen eller er det til kogning af linserne?

    Svar

    • miasommer
      okt 27, 2011 @ 07:37:09

      Jeg kommer den i farsen. Det er en god idé at blande boullionen op med lidt kogende vand, ellers kan det være svært at fordele den ordentligt i farsen.

      Svar

  4. Trackback: Pålæg « Mia Sommer
  5. Kirstine
    okt 01, 2012 @ 09:26:44

    Hej Mia. Super lækker blog! Er blevet lidt forelsket i dine linsefrikadeller, men hvor længe steger du dem sådan ca.? Synes jeg plejer at have problemer med at de bliver lidt tørre.. (altså efter den opskrift jeg plejer at bruge)
    Hav en god dag!
    Venligst Kirstine

    Svar

    • miasommer
      okt 01, 2012 @ 11:26:50

      Hej, og tak 🙂 Jeg har aldrig taget tid på, hvor længe jeg steger dem, men det bliver nok til 4-5 minutter på hver side. Jeg steger dem, indtil de er blevet brune og har fået en sprød overflade.

      Svar

  6. Vibeke
    apr 23, 2013 @ 11:34:53

    De smager jo vanvittigt godt! Skønt at du deler dine ideer/opskrifter 🙂

    Svar

  7. Nita Toftegaard Andersen
    dec 09, 2013 @ 17:09:47

    Super lækker smag, men jeg synes, at de blev lidt klistrede indvendigt. Var jeg måske lidt for ivrig med stavblenderen?

    Svar

    • miasommer
      dec 26, 2013 @ 13:50:31

      Nita, det kan også være, at de skulle have haft lidt mere rasp. Eller måske skulle de steges i længere tid, men ved svagere varme, så de ikke blev brændte.

      Svar

  8. Anne Juul
    jan 25, 2014 @ 14:56:18

    Hej Mia – jeg kan ikke forstå, at der slet ikke er nævnt nogen væske i din opskrift?
    mvh
    Anne Juul

    Svar

  9. Anne Juul
    mar 31, 2014 @ 11:38:41

    Tak, jeg prøver;-).

    Svar

  10. Susan
    mar 06, 2016 @ 08:13:08

    Super, lækre og sprøde. Jeg tilføjede karry. MUMS😊👍

    Svar

  11. frederikke
    apr 19, 2016 @ 14:54:13

    Tak for din inspirerende side!
    Jeg savner at kunne “pinne” dine opskrifter/fotos på Pinterest!!!
    Kh Frederikke

    Svar

  12. Mads Jøns Frausig
    apr 30, 2017 @ 16:59:29

    Hvilken dressing bruger du til?

    Svar

  13. Sevcik Silvia
    jun 16, 2017 @ 15:45:37

    Jeg forsøger at blive veganer. Min datter er det! Jeg elsker grønne linser og dine frikadeller siger godt o fristende ud !! Problemet: jeg har diabetes og de har meget kulydrater af dem,jeg skal sparer. Derfor spørger jeg: Kan jeg erstatte raspen for integral rug eller hvide mel?
    I alle tilfælde, jeg skal laver dem.. jje..
    Tak for en dejlig side.

    Svar

    • miasommer
      jun 29, 2017 @ 08:00:29

      Hej, raspen har mest den funktion at gøre farsen mere tør, så du kan godt bruge andre meltyper/blendede havregryn. Jeg lover dig ikke, at resultatet bliver helt det samme, men det er et forsøg værd 🙂 Jeg så i øvrigt den nye dokumentar “What the Health” på Netflix i går, og der fortalte de, at det ikke er kulhydrater, der er et problem i forhold til diabetes, men fedt, der sætter sig på insulinreceptorerne og derved gør, at sukkeret/kulhydraterne ikke kan komme væk fra blodbanen. Prøv at se dokumentaren, den er meget spændende!

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: