Den økologiske pølsemand

Den økologiske pølsemand ved Rundetårn også kaldet “døp” har for nylig fået en ny pølse i sit sortiment – en vegansk pølse! Den skulle jeg selvfølgelig smage, da jeg i dag var i Rundetårn med min kæreste og min søn. Hvis jeg nogensinde har spist ved en pølsevogn før, hvilket jeg ikke kan huske, om jeg har, så er det i hvert fald mange, mange år siden, og jeg var derfor lidt spændt på det.

Hos døp kunne man blandt andet få en en ristet hotdog eller en fransk hotdog til 34 kr., og det, syntes jeg, var en fin pris, men ikke alle delte den mening. Imens vi stod og ventede på vores pølser, var der flere kunder, som som var noget utilfredse med pølsevognens priser. Jeg kender af gode grunde ikke priserne andre steder, men i betragtning af at ingredienserne er økologiske, og engangsemballagen er af miljøvenligt materiale, så vil jeg med glæde betale den pris.

Jeg købte en ristet hotdog med tofupølse, krydderketchup, sennep, ristede løg og syltede agurker. Jeg syntes, at den smagte rigtig godt, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har fået mig en pølse derfra. Men hvis jeg skal sige noget negativt, så anser jeg det mere for en snack end et rigtigt måltid, da jeg ikke kunne blive mæt af én – men det er måske også for meget at forvente. I hvert fald synes jeg, at det er rigtig fint, at der nu er denne mulighed for at få en vegansk hotdog i centrum af byen. Det vidner om, at markedet for veganske produkter bliver større og større, og det gør mig meget glad.

I øvrigt skal det siges, at min søn spiste en hel fransk hotdog selv – han delte dog lidt af brødet med duerne, for som han siger: “Man skal dele med dyrene, når de er sulte,” og det kunne jeg jo kun give ham ret i. Da han fik hotdog’en i hånden, så han lidt bekymret ud og spurgte: “Spiser vi det?” Efter at have forsikret ham om, at det ikke var kød, nød han den med stort velbehag, og som sagt blev den hele spist. Det havde jeg slet ikke regnet med, men nu kan jeg altså fortælle, at døp’s veganske hotdogs er børnegodkendte 🙂

Advertisements

10 kommentarer (+add yours?)

  1. jensdrejer
    okt 21, 2011 @ 20:05:52

    Skøn historie med din søn. 😀

    Du er jo undskyldt, når du aldrig har fået hotdogs før. 😉 Men en hotdog er selvfølgelig IKKE et måltid. Jeg synes i hvert fald der mangler nogle grønsager før det fungerer som et helt måltid for mig. Men jeg må jo indrømme, at jeg spiste to hotdogs da jeg var forbi og så kunne jeg ikke spise mere den dag. 😀

    Svar

  2. Lyra Lau
    okt 21, 2011 @ 20:11:53

    daaawwww juliuuuuuus ❤ kæft en cutie! haha. og godt at vide de ikke er crap. 🙂

    Svar

  3. mette b
    okt 25, 2011 @ 12:55:22

    Der er langt mellem de økologiske og vegetariske pølsevogne her i Viborg, så jeg glæder mig til at smage dem, når jeg besøger min datter i KBH i midten af november.

    Svar

    • miasommer
      okt 27, 2011 @ 07:35:23

      Det er også forholdsvist nyt i København, men måske bliver det mere og mere udbredt i takt med, at der kommer mere fokus på miljø og sundhed 🙂

      Svar

      • mette b
        nov 04, 2011 @ 07:50:49

        Det håber jeg. Indtil videre kæmper jeg min egen private kamp med mere vegetarisk mad på caféer og et større udvalg på hylderne i helsekosten…
        Min yndlingscafé lancerer 3 ekstra vegetarretter på menuen fra december og jeg har givet dem et par opskrifter på falafler og bønnefrikadeller, som jo er gode til burgere mm. De er meget åbne og laver det, så en veganer let kan være med 🙂

      • miasommer
        nov 06, 2011 @ 19:23:59

        Det er da rigtig positivt, at de rent faktisk er lydhøre over for dine forslag, du må have været overbevisende. Godt arbejde 🙂

  4. DØP
    dec 17, 2011 @ 22:27:03

    Kære Mia,
    Tak for dit fine skriv. Vi serverer også pastinak-/kartoffelmos, som også er vegansk. Prøv en portion for 20 kr. sammen med din hotdog, så begynder det at ligne et rigtigt måltid:) Og henover vinteren har vi også grønlangkål (dog ikke vegansk).
    God jul.
    Kh døp

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: