Jordskokkesuppe

Forleden dag smagte jeg jordskokker for første gang (hvorfor har jeg dog ikke gjort det noget før!?). Jeg spiste dem, efter de var bagt i ovnen, og jeg var meget overrasket over, hvor godt de smagte! Jeg besluttede mig straks for, at jeg snart ville lave en ret med denne skønne rodfrugt, og hvad er mere nærliggende end suppe her i den kolde tid? For mig har jordskokker, der har en næringsværdi tilsvarende kartofler, hidtil været en meget overset rodfrugt, men det vil jeg lave om på – især nu hvor de er i sæson og kun koster 12 kr. i Netto.

Ingredienser:
750 g jordskokker
200 g kartofler
200 g gulerødder
2 porrer, skåret i skiver
3 fed hvidløg, pressede
lidt olie
1 spsk. boullion (eller to terninger)
1 tsk. tørret timian
½ tsk. chilipulver
1 liter vand
250 ml sojafløde*
saften af 1 citron (ca. 3 spsk.)
godt med salt og peber

* Se billede nr. 3. Kan købes i de fleste større supermarkeder.

Fremgangsmåde:
Skrub og vask jordskokker, kartofler og gulerødder (det er ikke nødvendigt at skrælle rodfrugterne). Skær dem i mindre stykker og svits dem i en gryde i lidt olie sammen med hvidløg og porrer.

Efter nogle minutter tilsæt da vand, boullion, timian og chilipulver. Lad det koge til rodfrugterne er møre (cirka 25 minutter).

Blend suppen (f.eks. med en stavblender), så den får en ensartet konsistens. Tilsæt derefter sojafløde og citronsaft. Kog suppen op igen og smag til med salt og peber.

Serveres evt. med hakket persille og groft brød.

Tip:
Kartofler og gulerødder kan erstattes af andre rodfrugter, f.eks. pastinakker og knoldselleri. Porrerne kan erstattes af løg.

Advertisements

4 kommentarer (+add yours?)

  1. konen i skovkanten
    nov 16, 2011 @ 19:26:32

    Jeg sidder jo her og får nærmest ondt af dig at du ikke har smagt jordskokker før.
    Men bedre sent end aldrig.
    Ja jordskokker er skønne og meget anvendelige. En af mine ynglings opskrifter er en salat med tynde skiver rå jordskok og æble, det matcher hinanden SÅ godt. Dog skal tilføjes at, for mig i hvert fald, der er en bivirkning ved de rå jordskokker. Temmelig heftig (næsten lugtfri 🙂 ) luftdannelse i tarmsystemet. Men det er det værd. Opskriften er at finde i “Vild med Salater” af Louisa Lorang.
    God aften fra
    Konen i skovkanten.

    Svar

  2. sidse
    sep 30, 2013 @ 09:05:27

    Til hvor mange mennesker er den her opskrift 🙂 elsker jordskokker :3

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: