Kikærtesalat

Jeg elsker kikærter og krydderurter, og det har resulteret i denne sunde og mættende salat. Man kan sagtens tilsætte andre ingredienser også, såsom peberfrugter, soltørrede tomater og majs, for det her er egentlig bare en basisopskrift – Men lækker er den i hvert fald, hvis jeg selv skal sige det.

Ingredienser:
650 g kogte kikærter  (ca. 325 g tørrede)
1 squash
6 tomater
1 lille løg
1 bundt persille
1 bundt dild
1 bundt basilikum

Dressing:
½ dl rapsolie
3 spsk. citronsaft
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk. salt
½ tsk. chilipulver
friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Læg de tørrede kikærter i blød i 8-12 timer. Kog dem i nyt vand i cirka 40 minutter. Lad dem køle af.

Riv squashen groft. Skær tomaterne i tern. Hak løget fint. Rens krydderurterne og hak dem.

Bland alle ingredienserne og tilsæt dressingen.

Serveres evt. med brød.

Tip:
En gang i mellem koger jeg en stor portion kikærter og fryser dem ned i mindre portioner. Så er de klar, til når jeg skal lave hummus, kikærtesalat eller bruge dem i gryderetter. Man kan også købe kogte kikærter på dåse, men det er meget billigere at købe dem tørrede. Tørrede kikærter kan købes i de fleste supermarkeder, men det er billigst at købe store poser i udenlandske grønthandlere.

Advertisements

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Jens
    dec 11, 2011 @ 12:45:25

    Wow – det er superlækkert ud. Jeg håber du kommer med mange flere af den slags opskrifter, for salater…. ja, det er vist mit ømme punkt. Det er jeg altså ikke så god til. Jeg savner virkelig inspiration til alt det som er udover en helt almindelig blandet salat….. 😀

    Svar

  2. Bimmeren
    dec 11, 2011 @ 18:42:46

    Da-amn! Dét skal prøves!

    Svar

  3. Atropa
    feb 17, 2012 @ 17:43:51

    Hej
    Fandt frem til din blog via vegetarkontakt, den ser rigtig god og inspirerende ud. Lige nu gnasker jeg mig igennem ovenstående kikærtesalat, og den smager så godt jeg nok ender med at spise det hele, selvom jeg havde håbet der var til frokosten i morgen. Jeg vender helt sikkert tilbage og prøver flere af dine opskrifter.
    Tak for inspiration

    Svar

  4. Karen
    apr 17, 2016 @ 17:40:25

    Ser først nu, at det er en ‘gammel’ opskrift, men den fungerer stadig i 2016! Har lige lavet en ordentlig portion = madpakke x 2, og kan næsten ikke vente, til jeg må sætte det til livs i morgen ved frokosttid. Det smager virkelig godt!!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: