Invitation til fællesspisning

På lørdag den 28. holder min kæreste Daniel og jeg endnu en gang fællesspisning i vores hjem i Værløse. Det har vi gjort flere gange før, og hver gang har det været super hyggeligt! Konceptet er, at alle medbringer en vegansk ret og/eller dessert, og så laver vi buffet af al maden. På den måde får man mulighed for at smage en masse forskelligt mad og møde andre mennesker, der ligesom en selv er vegetarer, veganere eller bare nysgerrige over for det.

Jeg har gennem de sidste 5 år deltaget i en masse fællesspisninger og andre grønne arrangementer, og på den måde har jeg fået nye venner med de samme interesser og værdier, som jeg selv har. Det er uvurderligt at finde nogle ligesindede, når man vælger at skille sig ud fra mængden – ja, faktisk får det næsten en til at glemme, at man skiller sig ud, når man kender så mange andre, der spiser ligesom en selv. Jeg føler mig rigtig heldig over at have fundet gode venner gennem Anima og Vegetarkontakt (hvor fællesspisninger og andre arrangementer er blevet arrangeret gennem tiden), og derfor har jeg lyst til selv at bidrage med fællesspisninger i mit hjem, så andre også har mulighed for at møde hinanden, og så jeg kan lære endnu flere søde mennesker at kende.

Man kan tilmelde sig fællesspisningen på lørdag og finde yderligere informationer på Vegetarkontakt. 

Her kan man se billeder fra vores sidste fællesspisning.

(Jeg vil sammen med Daniel bidrage til buffeten med vegansk sushi og kanelsnegle, derfor har jeg valgt at bruge disse billeder i indlægget).

Advertisements

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Marie
    Jan 23, 2012 @ 20:11:53

    Fantastisk idé. Jeg håber du har masser af sjov, og jeg vil forsøge at deltage til næste gang. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: