Banan/rosin-muffins

Jeg har holdt nogle måneders pause fra bloggen, fordi jeg har haft travlt med baby og flytning, men jeg har lyst til at bruge mere tid på at eksperimentere med madlavning fremover. Min baby, Augusta, er nu 3 måneder gammel og har det rigtig godt, og vi er efterhånden kommet på plads i vores nye hjem, så forhåbentlig bliver der overskud til det.

I dag lå jeg inde med nogle meget modne bananer, som skulle bruges, og det resulterede i denne opskrift. Normalt fryser jeg meget modne bananer ned og bruger dem i smoothies, men jeg havde lyst til at lave nogle muffins, der er lidt sundere end dem, jeg plejer at lave. Jeg puttede ingen fedtstof i disse muffins og kun en begrænset mængde sukker, bananerne kompenserer nemlig for den manglende fedtstof, og de er ret søde i sig selv, så man behøver ikke at bruge meget sukker.

IMG_8711

12 stk.

Ingredienser:
200 g hvedemel
50 g brun farin
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. kanel
75 g rosiner
4 meget modne bananer
150 ml vand

Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser godt. Mos bananerne og tilsæt dem til blandingen sammen med vand. Put dejen i en muffinplade beklædt med papirforme.

Bages ved 180 grader almindelig ovn i 20-25 minutter.

IMG_8722

Advertisements

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Tenna
    Feb 13, 2016 @ 02:25:47

    Jeg bagte disse i dag, dog med chokolade i stedet for rosiner.
    De smagte rigtig godt:)
    Men mine muffins sad virkelig godt fast i papir-muffinsformene, så man kunne ikke få dem helt fri. Gjorde de også det ved dig? måske fordi der ikke er fedtstof i?

    Svar

    • miasommer
      Feb 24, 2016 @ 11:28:38

      Mine hænger også lidt fast, det er fordi der ikke er fedtsof i. Du kan udskifte noget af vandet i dejen med olie, hvis de skal slippe bedre næste gang. Det er lidt et kompromis med sundheden 😉

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: