Anmeldelse af “Astrid og Aberne” og “Is à Bella”

I dag var en rigtig forkælelsesdag! Min veninde Marie og jeg og vores børn var ude at spise i det skønne forårsvejr. Først besøgte vi det nyåbnede fastfoodsted “Astrid och Aporna” også kaldet “Astrid og Aberne,” hvor vi blandt andet spiste burger og hotdog. Bagefter gik turen til Assistensens Kirkegård, og da vores maver kunne rumme lidt mere lækkert, købte vi is hos “Is à Bella,” der ligger lige ved Nørrebros Runddel.

IMG_6208

Den 2. maj 2014 åbnede “Astrid og Aberne” et vegansk fastfoodsted i Jægersborggade i København. Mange kender nok “Astrid og Aberne” fra deres vegetariske supermarked i Malmø i Sverige, hvor de blandt andet har et stort udvalg af vegansk ost, pølser og bøffer. I veganerkredse har åbningen af fastfoodstedet i København været længe ventet. Deres koncept er “Feel good fast food,” og deres mad er centreret omkring deres egne produkter. Udvalget kommer til at variere, og i dag så menuen således ud:
2014-05-03 13.43.16

Vi købte begge en BBQ-burger med en skive veganerost og “Sweet Anna”-relish. Bøffen var ret krydret, og relishen passede godt til. Vi var enige om, at den smagte godt. Jeg kunne dog godt have ønsket mig nogle pomfritter og eksempelvis guacamole eller tzatziki til. Burgeren var lidt tør, og jeg synes ikke, at man fik nok mad til den pris (69 kr. med osten). Men nu er de også kun lige åbnet, og der skal være plads til forbedringer.

IMG_6134

Derudover købte vi Hotdog med mild chörizo og “Höt Scharlotte”-relish og Fooled pörk wrap. Hotdog’en spiste jeg, og den var virkelig god! Fooled pörk wrap’en smagte jeg kun lige på, og den syntes jeg også om.

IMG_6192

IMG_6197

Min umiddelbare vurdering af stedet er, at det er meget fastfood-agtigt. Man kommer ind i et lille rum med ganske få siddepladser, hvor man kan vente, mens de laver ens mad. Der er ikke hyggeligt, og det indbyder ikke til, at man bliver der. Vi kunne heldigvis sidde ude i det gode vejr, men om vinteren foretrækker man nok at tage sin mad med. Maden serveres i brunt papir, og der er ikke noget med tallerkener og glas. Som sagt smagte maden godt, men de kunne godt gøre lidt mere ud af burgeren eller sætte prisen ned. Hotdog’en kunne jeg dog helt sikkert finde på at købe igen.

Alt i alt synes jeg, at det er rigtig godt med endnu et vegansk spisested i København – jo flere valgmuligheder jo bedre. Der var mange besøgende i dag, og jeg er sikker på, at mange af de besøgende ikke anede, at det var vegansk. Jeg håber på, at det kommer til at gå “Astrid og Aberne” godt fremover, og at de vil udvikle deres menu, så den bliver endnu bedre.

(Nedenfor kommer nogle stemningsbilleder og derefter anmeldelsen af “Is à Bella”)

IMG_6128

IMG_6152

IMG_6170

IMG_6176

IMG_6205

“Is à Bella” er nok det bedste veganske issted i København, måske i hele Danmark. “Is à Bella” ligger fire steder: på Nørrebro, på Frederiksberg, ved Torvehallerne (tæt på Nørreport st.) og i Ringsted. Vi besøgte den på Nørrebrogade.

IMG_6338

“Is à Bella” reklamerer på deres hjemmeside med, at de har et bredt udvalg af veganeris. De har is lavet på rismælk, og de har cremede sorbetis, som er veganske. Jeg købte en vaffelis med tre kugler: en med bær lavet på rismælk og en med chokolade lavet på rismælk og en jordbærsorbet. Alle tre kugler smagte fantastisk!

Det er første gang, jeg besøger “Is à Bella,” men det er helt sikkert ikke sidste gang!

IMG_6351

IMG_6346

IMG_6393

Både “Astrid og Aberne” og “Is à Bella” ligger lige ved Assistensens Kirkegård, hvor vi slog mave mellem måltiderne🙂

IMG_6242

IMG_6326

IMG_6268

2 kommentarer (+add yours?)

  1. Trackback: Astrid og Aberne & Is à Bella | Peas, Love & Veganism
  2. Helle
    Jun 01, 2014 @ 19:35:21

    Hej Mia
    Jeg kan fortælle dig, at der er altså æg i de vafler, der sælges hos Is A Bella.. Desværre. Men de fortæller i isboden, at de har søgt om at få veganske isvafler også..
    Mvh. Helle

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: