Gryderet med kikærter og spinat

Denne her gryderet smager super godt, hvis jeg selv skal sige det! Den er hurtig at lave, og så er der endda mad til flere dage. Jeg laver altid store portioner for at spare tid på madlavningen – når man har små børn, er det næsten en nødvendighed. Jeg har ikke noget imod at spise det samme to dage i træk, men for variationen kan denne ret jo spises med ris den ene dag og med pasta den anden dag.

Kikærterne har jeg også kogt en stor portion af. Nogle af dem er puttet i denne ret, og resten har jeg lavet hummus af, og vupti så var der også pålæg til denne uge.

IMG_1298.resized

Til cirka 6 personer

Ingredienser:
500 g kogte kikærter (2 dåser drænet for vand)
250 g friske spinatblade
500 g champignoner
1 løg
100 g sojagranulat*
2 dåser hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
1 dåse kokosmælk
1 bouillonterning
3 spsk. sojasovs
3 fed hvidløg, pressede
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
1 tsk. sukker
1 stsk salt.
½ tsk. chilipulver

*Brug eksempelvis produktet Soy4You, der minder om hakket kød. Det kan også undlades, men tilsæt i så fald kun én dåse hakkede tomater.

Fremgangsmåde:
Hak løg og champignoner fint (brug evt. en foodprocessor) og hæld dem i en stor gryde. Steges i sojasovs ved høj varme i 10-15 minutter, til det meste af væden er fordampet. Hak spinatbladene og tilsæt dem sammen med kikærter og sojagranulat. Derefter tilsættes dåsetomater, tomatpure, kokosmælk, bouillon, hvidløg, spidskommen, koriander, sukker, salt og chili. Lad retten simre 10-15 minutter. Smag til med salt og chili.

Server eksempelvis retten med ris eller pasta.

Tip: Alle slags grøntsager, som du har i køleskabet eller fryseren, kan bruges i denne ret. F.eks. gulerødder, aubergine, squash, bladselleri, grønkål, majs og ærter. Intet mad behøver at gå til spilde, så du kan med fordel tilsætte det, som du har.

IMG_1315.resized

 

 

10 kommentarer (+add yours?)

  1. Dorte
    Oct 11, 2014 @ 17:14:50

    Super god opskrift. Og så er der mad til en hel hær😉

    Svar

  2. Maria
    Nov 07, 2014 @ 08:56:55

    Hej Mia, simpelthen en fantastisk lækker ret! Min kæreste kan ikke lide kikærter pga han synes de er melet/tørre. Men han lavede denne ret på opfordring fra mig og han beskrev den som rigtig god!🙂 Vi vil lave den i morgen for et vennepar: har du nogen gode idéer til salat/tilbehør? Synes det kan være lidt svært at finde på når det er indisk-inspireret retter.. Men vil gerne pifte det lidt op når det nu er en middag med venner🙂

    Svar

  3. Maja
    Jan 15, 2015 @ 21:16:02

    Hej – jeg lavede denne ret igår og mine børn og jeg kunne alle lide den. Jeg havde ikke lige soya”kødet” så jeg jævnede bare det hele med lidt mel, så det ikke var så flydende. Ikke sidste gang jeg har lavet denne ret🙂

    Svar

  4. Charlotte Nurnberg
    Jan 13, 2016 @ 17:52:34

    Har lige lavet denne lækre opskrift og det smager fantastisk!

    Jeg var selv kørt lidt fast med inspiration til noget lækkert og nemt!

    Så mange tak for din opskrift😀

    Svar

  5. dandydelight
    Feb 25, 2016 @ 18:36:17

    Dejlig nem og billig ret! havde ikke særligt mange penge tilbage denne måned – og denne ret rækker lige til de sidste dage😀 mums ! min kæreste var også vild med den

    Svar

  6. Susan
    Feb 28, 2016 @ 13:22:59

    Jeg lavede retten i går. Den er simpelthen så lækker og fyldig. Elsker smagen af spidskommen og glæder mig til at servere den for min yngste skønne datter, som kommer hjem i dag, og har i høj grad brug for noget velsmagende og sund mad, efter at have afsluttet 5 eksamener i journalistik på Syddansk😊

    Tak👍

    Svar

  7. Maja
    May 07, 2016 @ 20:30:35

    Hej. Siden jeg kommenterede denne ret første gang har jeg også lavet den med nogle 7. klasser og de fleste lod til at kunne lide retten. Resterne blev serveret på lærerværelset og flere spurgte om opskriften, og jeg har sendt link til siden her. Hvad med også at bringe lækre opskrifter på fx italienske supper som speltsuppe (zuppa di farro) eller kikærtesuppe (zuppa di ceci). Der er rigtig mange lækre og nærende supper fra middelhavsområdet, som også er veganske.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: