Broccolisalat med peanutdressing

I denne salat bliver broccoli og kikærter bagt med salt og krydderi, og det gør en stor forskel for smagen, for når en broccoli bliver bagt, sker der noget magisk, og den smager super godt. Den lækre peanutdressing passer perfekt til denne salat, og selvom jeg skriver, at mængden er til to personer, så er sandheden, at jeg godt kan spise det hele selv 🙂

IMG_2897.resized

Til 2 personer

Ingredienser:

Salat
1 broccoli
1 dåse kikærter (eller 240 g kogte)
3 spsk. rapsolie
1 tsk. salt
1 tsk. paprika
1/4 tsk. røget paprika (kan undlades)
100 g salatblade (jeg brugte feldsalat)
100 g cherrytomater, skåret i kvarte

Peanutdressing
2 spsk. peanutbutter
2 spsk. ketchup
1 spsk. citronsaft
1 spsk. sojasovs
½-1 fed hvidløg, presset
½ tsk. sukker
4 spsk. vand

Fremgangsmåde:
Skær broccolien i mindre buketter, og dræn vandet fra kikærterne. Put begge dele i en skål sammen med olie, salt, paprika og røget paprika. Bland det hele godt sammen og fordel broccoli og kikærter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages ved 200 grader almindelig ovn i cirka 20 minutter.

Imens broccoli og kikærter bliver bagt, røres peanutdressingen sammen. Put alle ingredienserne i en skål og tilsæt mere eller mindre vand, indtil dressingen har den ønskede konsistens.

Lad broccoli og kikærter køle lidt af, inden de blandes med salat og cherrytomater. Spis salaten lun eller kold, og server  den gerne sammen med brød.

IMG_2931.resized

IMG_2914.resized

 

 

Reklamer

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Moster Tulle
    apr 29, 2016 @ 18:57:06

    Kære Mia
    Tak for inspiration til den lækreste salat, jeg nogensinde har smagt. Jeg ændrede lidt i opskriften og lavede ovntørrede tomater til. Da vi ikke er veganere fik salaten et ekstra pift med flager af parmesan. Jeg glæder mig til at lave salaten næste gang min datter, der er vegetar, kommer på besøg (og så skal hun da vist også have din kogebog i fødselsdagsgave)
    Hilsen
    Moster Tulle

    Svar

  2. Camilla P
    maj 12, 2016 @ 18:14:59

    Sikke en lækker opskrift 🙂 Men hvordan får du din peanutdressing til at være så lys? Min er væsentligt mørkere og mere klumpet.

    Svar

  3. Katrine Jonna
    okt 10, 2016 @ 20:05:04

    tak for en skøn opskrift ^^
    Den er hurtigt blevet en favorit for mig og min mor. og et generelt tak for din blog. har efterhånden prøvet en del af dine opskrifter, og henviser altid positivt overraskede kollegaer/familiemedlemmer/etc. til din blog 😀

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: