Hjemmelavet vegansk flødeis

Denne opskrift er en videreudvikling af en opskrift fra bloggen Que sera veganista. Jeg smagte isen for første gang, da en af de andre piger fra den veganske mødregruppe serverede den. Alle kunne lide den, og den er meget nem at lave, fandt jeg ud af. Den skal ikke røres rundt, efter den er kommet i fryseren, og den krystalliserer ikke. Da jeg serverede den for min kæreste første gang, var hans kommentar: “Det smager fantastisk! Det var da utroligt!” Og jeg må også sige, at det er en af de bedste is, som jeg nogensinde har smagt 🙂

Isen er hovedsageligt lavet på kikærtevand og sojapiskefløde. Det lyder nok overraskende, men kikærtevand opfører sig ligesom æggehvide, når det bliver pisket. Det bliver hvidt og luftigt og fastere i konsistensen. Du kan finde meget mere info her på Plantepushernes hjemmeside, der har gjort et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet kikærtevandets egenskaber.

Isen kan tilsættes flere forskellige ting for variation, f.eks. bærpure, hakket chokolade, saltkaramel eller daddelchokolade som i denne opskrift.

IMG_0400

Giver 2 liter is

Ingredienser:
Vandet fra 1 dåse kikærter (1,5-2 dl)
150 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1 brik sojapiskefløde (250 ml)*

Daddelchokolade:
100 g bløde dadler
1 spsk. kakaopulver
½ dl vand

* Jeg bruger den fra Alpro. Kan købes i de fleste større supermarkeder, f.eks. Irma, Meny, Føtex, Rema1000 eller hos nemlig.com

Fremgangsmåde:
Si kikærterne fra vandet. Sørg for at få alt kikærtevandet med. Du skal kun bruge vandet i denne opskrift, men gem kikærterne til madlavning. De kan også fryses til senere brug.

Pisk kikærtevandet med en el-pisker eller køkkenmaskine. Pisk det, til det bliver hvidt og luftigt som på billedet nedenfor. Det tager 5 minutters tid. Tilsæt derefter flormelis og vaniljesukker lidt efter lidt og pisk videre et par minutter.

I en anden skål piskes sojapiskefløden, indtil den er stiv. (Det tager 5-10 minutter, selvom der står 2 minutter på pakken).

Derefter blandes kikærteskum og flødeskum.

Hvis du ønsker at tilsætte dadelchokolade til din is, skal du fjerne stenene fra dadlerne og blende dem sammen med kakaopulver og vand. Bland forsigtigt daddelchokoladen i isen.

Put isen i et par beholdere og frys den i mindst 5 timer. Nyd den med det samme, når den tages ud af fryseren (den skal ikke tøs op på forhånd).

Tip: Brug f.eks. kikærterne til at lave hummus, i en krydret gryderet eller som snack.

IMG_4343.re

Flødeis med daddelchokolade

IMG_0395

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

10 kommentarer (+add yours?)

  1. FrøkenC
    maj 06, 2016 @ 20:46:16

    Det ser super lækkert ud. Og selvom jeg kun lige er blevet vegetar, spiser jeg derfor stadig is baseret på fløde, som både er købt og hjemmelavet. Men min kæreste er dog ikke så vild med hjemmelavet grundet iskrystallerne,hvordan er det med dem ved denne is baseret på soya og kikærtevand? For jeg kunne godt tænke mig at lave denne version af is 🙂

    Svar

  2. Sidsel
    maj 09, 2016 @ 13:22:34

    Kan man selv “lave” kikærtervand? Altså bare bruge det vand, som de står i blød i. Eller skal det være fra dåse?

    Svar

  3. Kristina
    maj 21, 2016 @ 09:51:24

    Skal man bruge alpros sojafløde (fordi den er piskbar) eller er det ok med Naturlis sojafløde? Kan den piskes?

    Svar

  4. Frederikke
    sep 01, 2016 @ 12:46:10

    Åh Mia – kan du ikke få sat en Pinterest dele knap ind?

    Svar

  5. Loa
    okt 13, 2016 @ 16:31:10

    Hej Mia!
    Jeg prøvede at lave denne is til noget af min skønne familie, og den blev taget godt imod.
    Men har du forslag til hvordan man konkret kan lave den i andre smagsvarianter? Du skriver at man kan putte bærpuré eller hakket chokolade i – men hvor meget? Og skal der så mere/mindre flormelis i? Og kan man også lave en decideret chokoladeis eller lignende? 🙂

    Jeg er nemlig blevet bedt om at tage is med til en fødselsdag, på søndag. 🙂 Hvis du ikke får svaret, må jeg prøve mig frem. 😉

    Svar

    • miasommer
      okt 24, 2016 @ 08:13:39

      Hej Loa, nu fik jeg desværre ikke svaret på din besked i tide. Jeg har ikke nogen konkrete opskrifter på det endnu, så jeg anbefaler, at man prøver sig frem og smager sig frem. Jeg håber, at det blev godt 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: