Minipizzaer

Lækre og nemme minipizzaer, der er perfekte til skovturen eller madpakken eller som del af en buffet. Børn og voksne elsker dem, og de kan krydres og fyldes med lige det, som man har lyst til. I denne opskrift bruger jeg sojafars og vegansk ost, som kan købes i visse større supermarkeder (f.eks. Meny eller Superbrugsen) og i helsekostbutikker, men foretrækker man minipizzaer med tomatsovs og grøntsager, kommer jeg med forslag til fyld længere nede i dette indlæg. God sommer!

IMG_4717.re

23 minipizzaer

Ingredienser:

Pizzadej:
5 dl vand
50 g gær
2 spsk. olie
2 tsk. salt
1 tsk. sukker
500 g grahamsmel
250-300 g hvedemel

Fyld:
2 kartoner færdig pizzasovs (2 x 390 g)
1 pose Anamma-sojafars (325 g) (kan erstattes af andre slags sojafars)
200 g Jeezly ost fra Astris och aporna (kan undlades eller erstattes af andre slags vegansk ost)
Rød og orange peberfrugt, skåret i tern
Frosne majs og ærter
Cherrytomater, skåret i skiver
Soltørrede tomater, skåret i skiver
Tørrede krydderurter (f.eks. oregano, dild og timian)

Fremgangsmåde:
Varm vandet, så det er “fingervarmt.” Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter olie, salt og sukker.
Tilsæt mel lidt efter lidt, mens du rører rundt i dejen, og ælt den derefter grundigt. Den må gerne være lidt klistret.

Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i cirka 45 min. Jeg plejer at sætte min dej til at hæve på en lun kogeplade for at sætte ekstra gang i hævningen. Vær opmærksom på at bruge en skål, der kan tåle dette.

Når dejen er færdig med at hæve, æltes den igen. Del dejen i 23 kugler (50 g hver). Rul de første 9 kugler tyndt ud, så de ligner små pandekager, eller tryk dem ud med fingerspidserne. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Smør pizzasovs på hver minipizza og fordel sojafarsen derpå. Put derefter en blanding af peberfrugt, majs, ærter, cherrytomater og soltørrede tomater på pizzaerne, eller put forskelligt fyld på hver pizza. Drys lidt tørrede krydderurter på pizzaerne og evt. kværnet salt og peber. Slut af med jeezly-osten, som du river på et rivejern ud over pizzaerne.

Pizzaerne skal bages ved 200 grader i 15-20 minutter. Imens de første pizzaer bages, laver du de næste 9 stk., og til sidst slutter du af med 5 stk.

Når pizzaerne er kommet ud af ovnen, kan de pyntes med friske krydderurter som f.eks. basilikum, oregano eller timian.

IMG_4697.re

Forslag til alternative minipizzaer:

Fuldkornspitabrød som bund og tomatkoncentrat som pizzasovs, eller hjemmelavet linsesovs som pizzasovs.

Fyld: tomater, peberfrugter, løgringe, champignoner, majs, ærter, ananas,
asparges, artiskokker, squash, aubergine, kartoffelsskiver (kogt på forhånd), presset eller finthakket hvidløg, jalapenos, bønner.

Fyld efter bagning: basilikumpestopeanutpesto, salatblade, spinatblade, guacamole, bønne-spirer og friske krydderurter

IMG_4712.re

IMG_4713.re

 

 

 

Reklamer

1 kommentar (+add yours?)

  1. Trackback: Vegansk fødselsdagsfest | Mia Sommer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: