Chokolademoussekage

En moussekage er lidt mere særlig end andre kager, og det er ikke umiddelbart mousse, man forbinder med veganske kager. Min hindbærmoussekage er meget populær og med god grund, og nu har jeg så lavet en chokolademoussekage til alle chokoladeelskerne. Den er både fyldig og luftig og nem at lave. Jeg er selv ret begejstret for denne kage!

img_1187

Til cirka 6 personer

Ingredienser:
Kagebund:
75 g hvedemel
75 g sukker
20 g kakaopulver (ca. 2 spsk.)
1 lille tsk. bagepulver
30 g mørk chokolade, hakket (kan undlades)
30 g nødder, hakket* (kan undlades)
50 g plantemargarine, smeltet
0,75 dl vand

Chokolademousse:
150 g mørk chokolade
250 ml sojapiskefløde**

Pynt:
Mørk chokolade
Jordbær

*F.eks. hasselnødder, mandler eller valnødder.
**Jeg bruger altid sojapiskefløde fra Alpro, som kan købes i større supermarkeder eller hos Nemlig.

Fremgangsmåde:
Først laves kagebunden: Bland hvedemel, sukker, kakaopulver og bagepulver. Tilsæt derefter hakket chokolade og hakkede nødder samt smeltet plantemargarine og vand. Rør dejen godt sammen. Læg bagepapir i bunden af en lille springform på 20 centimeter i diameter. Hæld dejen i springformen og bag den ved 180 ºC almindelig ovn i cirka 15 minutter. Bagefter skal kagen afkøles i formen. (Sæt den evt. i køleskabet, så det går hurtigere).

Derefter laves chokolademoussen: Først skal chokoladen smeltes i et vandbad. Dette gør du ved at hælde lidt vand i en gryde og sætte en skål i gryden (ikke en plastikskål). Hak chokoladen fint og hæld 2/3 af chokoladen over i skålen. Lad vandet småkoge ved lav varme og rør jævnligt i chokoladen, indtil den er smeltet. Tilsæt derefter resten af chokoladen og sluk for varmen. Rør rundt så chokoladen smelter sammen.

Pisk flødeskummet med en el-mikser eller en røremaskine. Pisk gerne 5-10 minutter, så flødeskummet bliver så stift som muligt.

Derefter skal flødeskummet og den smeltede chokolade blandes sammen. Bland det forsigtigt og grundigt, så flødeskummet bevarer sin luftighed.

Glat den færdige chokolademousse ud over den afkølede kagebund. Nu skal kagen have god tid til at køle helt af og “sætte sig.” Lad den køle i mindst 6 timer i køleskabet, men også gerne til næste dag, hvor chokolademoussen smager endnu bedre. (Det er lettere at skære flotte stykker, jo længere tid kagen har kølet).

Pynt kagen med chokoladespåner og jordbær inden servering. (Chokoladespånerne laver du ved at rive chokolade med en kartoffelskræller).

Tip: Bunden i denne kage kan erstattes med kagebunden i min opskrift på hindbærmoussekage.

img_1178

img_1202

img_1223

Reklamer

17 kommentarer (+add yours?)

  1. Mette
    okt 03, 2016 @ 19:59:20

    Hej Mia!
    Hvor stor er den form du bruger til den her kage ? 🙂
    Tak for en spændende opskrift!
    Mvh Mette

    Svar

  2. Mynthe Liljeskjold
    nov 01, 2016 @ 18:52:32

    Fantastisk! Nu står den på køl 😍 Hvor længe kan den holde sig i køleskab?

    Svar

    • miasommer
      nov 08, 2016 @ 09:18:52

      Det er svært at svare på, men hvis den hele tiden har stået på køl, og man har holdt god hygiejne, vil jeg mene, at den kan holde op til 5 dage 🙂

      Svar

  3. Trackback: Lagkagebunde | Mia Sommer
  4. Anita Olsen
    jul 30, 2017 @ 06:29:08

    Den ser virkelig lækker ud. 😀
    Står den smeltede chokolade i vandet (slukket) mens du pisker skum? Har den så den rette temperatur til at blande i skummet uden at gøre mere? ☺

    Svar

    • miasommer
      aug 08, 2017 @ 10:30:21

      Det betyder ikke så meget, du kan også piske flødeskummet, imens du smelter chokoladen. Chokoladen skal bare smeltes uden at blive alt for varm 🙂

      Svar

  5. Nina Knippel
    sep 14, 2017 @ 13:55:30

    Hej Mia
    Jeg har fødselsdag i morgen og får gæster både i morgen aften og lørdag aften. Og jeg elsker kager og desserter! Så der skal være to slags kage/dessert hver aften. Og helt tilfældigt blev det til dine opskrifter alle sammen! Så TUSIND tak for at lave så gode, lækre og nemme opskrifter – det er simpelthen så dejligt.

    Svar

    • miasommer
      okt 20, 2017 @ 08:34:31

      Det er jeg virkelig glad for at høre 🙂 Jeg elsker også kager og desserter, for så får man rigtig lov til at være kreativ og mulighed for at forkæle folk omkring sig!

      Svar

  6. annascharling
    dec 13, 2017 @ 21:45:08

    Hej Mia 🙂
    Har du nogen idé om soyatoo soja piskbar kan bruges i denne opskrift, eller skal jeg ud efter den du bruger? Jeg har ikke prøvet nogle af fløderne før, da jeg normalt bruger sojafri fløde.

    Svar

    • miasommer
      jan 10, 2018 @ 08:53:54

      Jeg har kun erfaring med at bruge den flødeskum fra Alpro i denne opskrift, men den anden fungerer sandsynligvis også godt, så jeg synes, at du skal bruge den, som du lettest kan få fat i 🙂

      Svar

  7. Mira
    jan 19, 2018 @ 13:02:00

    Kære Mia. Tænker du at det vil gå an med en form på 24 cm og så bare gange ingredienserne med 1/5 del? Jeg vil lige forhøre mig, da jeg før har ganget opskrifter op, som er endt i katastrofe 😀

    Svar

    • Mia Sommer
      feb 11, 2018 @ 17:09:44

      Beklager det sene svar, men jeg tror, at det vil gå fint 🙂 Muligvis har du allerede gjort det, og i så fald må du meget gerne dele din erfaring 🙂

      Svar

  8. Heidi
    feb 03, 2018 @ 08:20:53

    Hej. Lavede din chokolademousse i går. Da den var nulavet smagte den skønt. Efter 4 timer i køleskabet blev den hård/ “tør,”/ kedelig i konsistensen. Har du et bud på hvad der er sket? Heidi

    Svar

  9. Pernille
    jun 03, 2018 @ 09:37:57

    Hej Mia
    Bruger du kageplast rundt i kanten af springformen for at få kagen til at være pæn? Eller smører du moussen på?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: