Tanker og 8 nye opskrifter

Som mange af jer sikkert allerede har hørt, lancerede MENY deres første veganske delikatesseafdeling på Borups Allé i sidste uge. Jeg havde fornøjelsen af at følge med indefra, og det var rigtig spændende. Jeg var til to prøvesmagninger inden lanceringen, fordi de gerne ville høre min mening om maden. Jeg kunne byde ind med mine fornemmelser omkring, hvad veganere som målgruppe gerne vil have og selvfølgelig min personlige holdning til, hvad der smager godt eller ikke gør det. Til første prøvesmagning kom jeg med forslag til ændring af nogle af retterne, og til anden prøvesmagning var jeg imponeret over, hvor godt det hele smagte.

Åbnin17457551_1781382348857443_5843343468049741073_ngsfesten foregik fredag d. 24/3 kl. 12. Der var uddeling af gratis goodiebags, smagsprøver fra bl.a. Oumph, Garden Gourmet
og Premier Is, tilbud på plantemælk (det var min idé 😉 ) og diætist Maria Felding og jeg var der til at
sælge bøger og snakke med folk. En af projektlederne fra MENY var bekymret for, om der overhovedet ville komme nogen. Hun havde længe kæmpet for at få det veganske koncept til Danmark (ligesom det er i nogle af MENY-butikkerne i Norge), og endelig var det lykkedes hende at overbevise de andre chefer. Nu var hun bange for, om folk overhovedet ville komme og tage imod det. Men jeg forsikrede hende om, at folk nok skulle komme. Min rolle var jo blandt andet at promovere eventet på de sociale medier, og jeg gjorde, hvad jeg kunne. Og folk kom! Det gik faktisk over al forventning. Allerede tyve minutter i 12 var der kø igennem hele butikken og hen til delikatessen, og folk blev ved med at strømme til. Det blev en rigtig god dag, og mange var både glade og lettede. (Tusind tak til jer som kom og bakkede op om det!)

Mange har spurgt, om den veganske delikatesse også kommer til deres lokale MENY. Det kan jeg ikke svare på, men en ting er sikkert, og det er, at det kommer til at sprede sig. Flere MENY-butikker har allerede meldt ind, at de også vil have koncept17436160_10155059484377649_4433238266570465944_oet til deres butik, og i løbet af denne uge mødes delikatessecheferne fra alle 118 butikker for at høre om den veganske delikatesse og smage på retterne. Hvor meget det spreder sig, afhænger selvfølgelig af, om det kan løbe rundt, og om folk køber maden. Jeg håber, at mange vil tage det til sig, også folk der normalt ville købe kød, men som indimellem har lyst til at spise mere grønt, eller simpelthen ikke tænker over det og bare køber det, fordi det ser lækkert ud og viser sig at smage godt. Det er nemlig for alle.

Grunden til, at jeg bakker op om konceptet og har sagt ja til at have en aktiv rolle i det, er ikke for at hjælpe en butikskæde med at tjene penge – det er for at udbrede den veganske levevis! For at den veganske levevis virkelig kan sprede sig, skal det være nemt for folk at købe vegansk mad. Ikke alle har tid, overskud eller lyst til selv at lave mad, og derfor kan det for de mennesker virke helt uoverskueligt at spise vegansk, selvom de måske er ganske enige i de etiske, miljømæssige eller sundhedsmæssige grunde, der er til det. Men hvis man kan gå lige ind i en butik og købe et lækkert og relativt billigt måltid vegansk mad og masser af produkter, så er der jo ingen undskyldning længere. Og mit håb er, at vegansk mad med tiden bliver meget mere tilgængeligt alle steder. Når MENY laver et tiltag som dette, så viser de virkelig vejen for andre supermarkeder, og jeg håber og tror på, at mange vil følge efter.

Udover at jeg har deltaget i lanceringen af den veganske delikatesse, har jeg lavet 8 nye opskrifter, som nu ligger på MENYs hjemmeside. Opskrifterne har ikke noget med delikatessen at gøre, men det er en service fra MENY til dem, som gerne vil lave vegansk mad derhjemme. De har i forvejen maaange opskrifter på deres hjemmeside, men kun få veganske, så det kunne jeg heldigvis hjælpe dem med 😉 Det er blandt andet derfor, at der har været ret stille på min egen blog igennem det seneste stykke tid.

I denne lille video kan I se, hvordan åbningen forløb i fredags 🙂

Links til opskrifterne kan I finde nedenfor:

Mexicansk pizza med guacamoleMexicansk pizza 3

Krydret peanutsuppe Krydret peanutsuppe 3

Reklamer

8 kommentarer (+add yours?)

  1. Nina
    mar 28, 2017 @ 07:03:19

    Kære Mia
    Linkene til meny-opskriften er virker ikke😯
    Vh Nina wohllebe

    Svar

  2. Mette Ewald
    mar 28, 2017 @ 09:52:56

    Kære Mia, Dejligt med nye opskrifter, de skal prøves! 🙂 Er det korrekt, at der er nogle af opskrifterne man ikke kan komme ind på? Jeg får at vide at siden ikke findes – eller er det kun hos mig, at det driller? 🙂 Bh Mette

    Den 27. marts 2017 kl. 14.37 skrev Mia Sommer :

    > miasommer posted: “Som mange af jer sikkert allerede har hørt, lancerede > MENY deres første veganske delikatesseafdeling på Borups Allé i sidste uge. > Jeg havde fornøjelsen af at følge med indefra, og det var rigtig spændende. > Jeg var til to prøvesmagninger inden lanceringen,” >

    Svar

  3. Maja
    apr 28, 2017 @ 18:09:55

    Hej Mia
    Et helt generelt spørgsmål, som jeg ikke rigtigt vidste, hvor jeg ellers skulle skrive:
    Hvor finder du vegansk-magarine? og hvilket mærke er det? jeg har kigget på udbuddet i butikkerne nær mig, og alle 5 forskellige mærker indeholder skummetmælkspulver.

    Svar

  4. Line
    maj 11, 2017 @ 13:26:32

    Hej
    Jeg har tænkt mig at lave appelsinkagen til gæster, men for at spare tid vil jeg lave den aftenen før. Kan chokolademoussen godt holde til at stå i køleskab i et døgn uden at falde sammen? Normalt synes jeg flødeskum får en kedelig konsistens efter noget tid.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: