Hvad jeg spiser på en dag (2)

I min familie er vi alle 5 veganere. Mor, far og tre børn. Jeg har været veganer i 12 år og vegetar 5 år før det, og børnene har været veganere hele deres liv. Vi trives alle med den veganske levevis. Med dette indlæg vil jeg komme med nogle eksempler på, hvad vi spiser i løbet af dagen. Hvis man ikke er veganer, har man måske svært ved at forestille sig, hvad man spiser, når man ikke spiser kød, mælk og æg. Og hvis man er veganer, synes man måske, at det er sjovt at se, hvad andre veganere spiser. Der er nemlig mange forskellige måder at gøre det på!

På min instagramprofil @miasommervegan deler jeg dagligt billeder af mad, hverdagsglimt og inspiration til et vegansk liv. Du er velkommen til at følge med og stille mig spørgsmål, hvis du har lyst.

IMG_20170520_093835_523

Morgenmad

Det er ikke hver dag, vi har tid til at gøre noget særligt ud af morgenmaden, men jeg prioriterer altid et sundt måltid. Det består gerne af havregryn med frugt/bær, rosiner, hakkede nødder og kværnede hørfrø. Jeg spiser det med vand, og børnene spiser det med plantemælk (sojamælk, rismælk eller mandelmælk).

IMG_20170619_070216_461

Formiddag

Min formiddagsmad består ofte af frugt, brød, nødder eller lignende. Sommetider springes det over, og jeg spiser tidlig frokost i stedet for.

IMG_20170530_174235_748

Frokost

Jeg har næsten altid hummus og andre slags pålæg i køleskabet, da jeg har tre børn, som skal have madpakker med hver dag. Min frokost består derfor jævnligt af rugbrød med hummus eller en sandwich, hvis jeg tilfældigvis har sandwichbrød hjemme. Rester fra aftensmaden er også lækkert til frokost. Hvis du savner inspiration til veganske madpakker, kan du læse med her.

IMG_20170321_123255_150

Eftermiddag

Bananis med kakao og peanutbutter er en af mine favoritter, ikke kun som eftermiddagsmad, men også som morgenmad eller aftensnack. Her har jeg blendet 3-4 frosne bananer med 1-2 spsk. kakaopulver. Jeg har tilsat en smule rismælk og sødet med lidt ahornsirup. Til sidst har jeg serveret det hele i en skål og tilsat peanutbutter, hakkede paranødder, blåbær og gojibær.

IMG_6405.crop

Aftensmad

Vi spiser ofte grøntsagssupper til aftensmad, fordi de er hurtige at lave, super sunde og lækre. Jeg laver altid en stor portion, så der er mad til to dage, og jeg bruger bare, hvad jeg har i køleskabet og fryseren. På under 30 minutter kan jeg altså lave sund mad til 5 personer i to dage. Det er ikke underligt, at det er noget, som jeg laver igen og igen 😉
En fast bestandel af mine supper er kartofler, gulerødder, løg, broccoli og røde linser, for det har jeg næsten altid hjemme, og derudover bruger jeg f.eks. spinat, grønkål, ærter, grønne bønner, porrer osv. Det hele skæres ud i mindre tern og koges i 10 minutters tid. Der tilsættes bouillon, salt og krydderier. I øjeblikket er jeg vild med tørrede krydderurter som dild, oregano og basilikum, og i andre perioder bruger jeg karry, spidskommen og koriander. Supperne serverer jeg gerne med fuldkornspasta, ris eller quinoa. Børnene får deres portion blendet og med ekstra fedtstof. Hvis ikke jeg blender suppen, bliver de sommetider kræsne og piller det ene og det andet fra, så det er meget nemmere at blende deres portion, og der er succes hver gang.
Børnene kan i øvrigt godt lide at være med til at lave maden, og det kan faktisk gå hen og være en hjælp, selvom det kræver lidt ekstra overskud at have børnene med i køkkenet. Det gælder om at få dem med, fra de er små, så de kan lave mad til en senere hen 😉

IMG_20170327_203854_415

IMG_20170606_171007_418

IMG_20170318_101441_853

Aftensnack

Vi spiser ofte noget sødt som aftensnack. F.eks. smoothie, frugtgrød eller som her hjemmelavet koldskål. Andre gange spiser vi popcorn eller is, hvilket især børnene sætter pris på 😉

IMG_20170503_171128_521

Spar penge på mad

Vores daglige madlavning er også præget af, hvad der er i sæson, og hvad der er på tilbud. Det kan i høj grad betale sig at købe stort ind af langtidsholdbare varer, som man alligevel bruger. F.eks. køber vi altid stort ind af plantemælk, når de er på tilbud til 10 kr. Jeg benytter mig også af, at Føtex Food har -20% på økologi tirsdag og torsdag. Der køber jeg stort set alle vores bønner, linser og kikærter.

Jeg har skrevet et indlæg om, hvordan man sparer penge på mad, som du kan læse her.

IMG_20170422_110233_957

IMG_20170425_104708_423

Tak fordi du læste med 🙂

Reklamer

1 kommentar (+add yours?)

  1. Helle Preisler
    sep 07, 2017 @ 08:29:41

    Skønt at du vil dele (ud over at jeg bruger din bog 😊)

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: