Vegansk mad er fremtiden

Der kommer hele tiden nye veganske produkter, restauranter og kogebøger på markedet, og interessen for den veganske mad er stigende, men sådan har det ikke altid været. Der er sket en kæmpe udvikling de seneste år! Jeg blev veganer for 12 år siden, før man kunne købe erstatningsprodukter, og før man kunne købe plantemælk i alle butikker. Dengang kunne man kun finde sojamælk i de særligt velassorterede supermarkeder, og der var kun nogle få varianter. Sojayoghurt, vegansk ost, vegansk kød og lignende fandtes ikke. Den første veganske kogebog, jeg lånte på biblioteket, var uden billeder og vist nok fra 70’erne, og der var ikke en eneste vegansk restaurant i København. Så jeg lærte at lave min egen mad med bønner, linser og grøntsager.

Men nu har de fleste supermarkeder fundet ud af, at der er efterspørgsel på veganske varer! Selv discountbutikkerne er kommet med på vognen.

I foråret lancerede MENY på Borups Allé som den første butik veganske retter i deres delikatesse, og i går var det MENY i Rødovres tur. De har fået veganske wraps, sandwiches, salater og pålæg samt færdigretter i deres delikatesse og et udvidet vegansk sortiment i butikken. Det blev fejret med en åbningsfest, hvor der var rød løber, gratis goodiebags til de første kunder, smagsprøver og masser af gode tilbud.

DSC_0456

DSC_0464

MENYs store udvalg af veganske varer i køledisken.

Jeg fik æren af at klippe båndet, da delikatessen åbnede kl. 11, og senere solgte jeg min nyeste kogebog Veganske fristelser og snakkede med folk.

Der var -20 % på alle Astrid og abernes produkter, -20 % på økologisk frugt og grønt, plantemælk fra Naturli’ til 10 kr., smagsprøver fra bl.a. Hälsans Kök, Chriis-soyais, Fairdig og Oumph, og Dansk Vegetarisk Forening delte informationspjecer ud.

Der var lang kø, da delikatessen åbnede, og der var generelt mange mennesker og stor interesse for det nye tiltag. Konceptet vil med tiden brede sig til flere andre MENY-butikker, men jeg kan ikke svare på hvor og hvornår, men I kan jo prøve at forhøre jer i jeres lokale MENY-butik.

Det har været fantastisk at følge den veganske udvikling gennem de seneste 12 år, og jeg er helt sikker på, at der vil ske meget mere de kommende 12 år og længere ude i fremtiden. Vegansk mad er nemlig fremtiden! Det er efterhånden almen viden, at produktionen af animalske produkter er meget miljø- og klimabelastende, og at dyrene lider i landbruget. Mange har også fundet ud af, at det har helbredsfordele at spise en sund og plantebaseret kost. Nu hvor den viden er meget mere tilgængelig, kan jeg kun se, at det går én vej, og det er fremad. Supermarkeder som MENY er frontløbere, når de vælger at indføre mere vegansk mad i deres butikker, og det er vi rigtig mange, som værdsætter.

Indlægget er lavet i samarbejde med MENY.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: