Sunde romkugler med kikærter

Kikærter og bønner er nok ikke lige det, som man normalt forbinder med søde lækkerier, men de fungerer faktisk ret godt i romkugler, for på grund af kakao- og romsmagen kan man ikke smage bælgfrugterne. Mine børn er ret vilde med disse romkugler, og fordi de er sunde, kan vi lave dem ofte og med god samvittighed.

IMG_8778

Cirka 20 stk.

Ingredienser:
150 g bløde dadler
1 dåse kikærter
3 spsk. havregryn
2 spsk. kakaopulver
2 spsk. kokosolie, smeltet
2 tsk. romessens
1 spsk. hindbærmarmelade (kan undlades)

Fremgangsmåde:
Fjern stenene fra dadlerne og dræn vandet fra kikærterne. Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor og blend, indtil det er en ensartet masse.

Sæt dejen på køl, indtil den er blevet lidt fastere og nem at trille til kugler (Brug eventuelt fryseren, hvis det skal gå hurtigt).

Form dejen til cirka 20 romkugler og rul dem i eksempelvis kakaopulver, kokosmel, hakkede nødder eller frysetørrede bær.

Tip: Du kan også bruge sorte bønner eller kidneybønner i stedet for kikærter.

IMG_8764

IMG_8726

Reklamer

4 kommentarer (+add yours?)

  1. Ida
    nov 21, 2017 @ 16:49:19

    Kan man, hvis man ikke har romessens, undlade det, og så spise dem som en slags havregryns-dadel-kakao snack i stedet, eller ville det så stadig smage af kikærter/bønner?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: