Regnbue-cheesecake

Veganske cheesecakes kan laves på virkelig mange måder – med forskellige kombinationer af farver og smagsgivere. Jeg laver oftest cheesecakes med en bund og ét lag, men det er sjovt eksperimentere. Denne dekorative regnbue-cheesecake er med kakao, blåbær, jordbær, lime og mango. Den har nok den længste ingrediensliste på hele min blog, og den er lidt omstændig at lave, men den er besværet værd, hvis du spørger mig.

IMG_0243

Til 10 personer

Ingredienser:
Bund:
150 g mandler eller andre nødder
50 g havregryn (kan erstattes af nødder)
2 spsk. kakaopulver (kan undlades)
En knivspids salt
150 g bløde dadler
Evt. 2 spsk. vand

Blåbærlag: 
150 g usaltede cashewnødder
60 g sirup
2 spsk. citronsaft
40 g frosne, økologiske blåbær
30 g kokosolie, smeltet

Jordbærlag:
150 g usaltede cashewnødder
60 g sirup
2 spsk. citronsaft
100 g frosne jordbær
40 g kokosolie, smeltet

Limelag:
150 g usaltede cashewnødder
60 g sirup
2 spsk. limesaft
½ tsk. revet, økologisk appelsinskal
En lille håndfuld spinatblade
30 g kokosolie, smeltet

Mangolag:
150 g usaltede cashewnødder
60 g sirup
2 spsk. citronsaft
100 g frisk eller frossen mango
40 g kokosolie, smeltet

Fremgangsmåde:
Læg cashewnødderne i blød i 2-4 timer inden brug. Dette er for at gøre dem blødere og nemmere at blende. Du kan også lægge dem i blød i kogende vand en times tid.

Lav først bunden: Blend mandler, havregryn, kakaopulver og salt i en foodprocessor, til mandler og havregryn er finthakkede. Fjern stenene fra dadlerne og blend dem med i foodprocessoren, indtil det er en smuldrende, finthakket masse. Tilsæt evt. et par spsk. vand, hvis massen er for tør.

Læg bagepapir i bunden af en springform, som måler cirka 20 cm i diameter. Læg bagepapiret på formens bund, inden du klikker springformens ring nedover. Brug fingrene til at fordele mandelmassen ud over bunden, og brug derefter en ske til at glatte ud.

Derefter skal alle lagene laves et efter et på følgende måde: Dræn vandet fra cashewnødderne og put alle ingredienserne, undtagen kokosolie, i en foodprocessor. Blend det hele i 5 minutters tid, indtil det er en helt glat og cremet masse (eller så cremet som din foodprocessor tillader det). Brug en dejskaber til at skrabe foodprocessorens sider undervejs. Tilsæt til sidst kokosolie og blend med. Fordel cashewmassen jævnt ud over bunden.

Sæt kagen i fryseren, hver gang du har lavet et lag. Lav først næste lag, når det foregående er frossent.

Kagen opbevares i fryseren og stilles til optøning inden servering.

Tip: Skær kagen i flotte stykker, imens den er frossen og sæt stykkerne i fryseren igen. Nu har du lækre stykker cheesecake lige til at tage op, når du bliver lækkersulten eller får gæster.

 

IMG_0198

Reklamer

6 kommentarer (+add yours?)

  1. Bente Nyholm
    mar 07, 2018 @ 13:35:49

    Hej Mia

    Lige et spørgsmål: kan man erstatte cashew nødderne/vandet med f.eks. Soyafløde.

    Hilsen Bente

    Sendt fra min iPad

    Den 7. mar. 2018 kl. 14.07 skrev Mia Sommer <comment-reply@wordpress.com>:

    Mia Sommer posted: “Veganske cheesecakes kan laves på virkelig mange måder – med forskellige kombinationer af farver og smagsgivere. Jeg laver oftest cheesecakes med en bund og ét lag, men det er sjovt eksperimentere. Denne dekorative regnbue-cheesecake er med kakao, blåbær,”

    Svar

    • Mia Sommer
      mar 11, 2018 @ 08:46:55

      Jeg tror desværre ikke, at det vil fungere. Det vil nok blive for vandet. Men hvis du forsøger med andre ting end cashewnødder, så skriv endelig om dine erfaringer 🙂

      Svar

  2. anjaob
    mar 07, 2018 @ 13:54:50

    Øj, det ser lækkert ud! Eksperimenterer selv med raw cakes for tiden, så dejligt med inspiration 🙂

    Svar

  3. Dennis
    mar 28, 2018 @ 10:56:52

    Hej – den ser smuk ud! – er der nok “smag” i lagene, til at man kan smage blåbær/jordbær/lime for sig, eller smager den mest af sødt? Jeg synes umiddelbart 40g blåbær lyder af lidt, til at give smag, men vil gerne overraskes 😀

    Svar

    • Mia Sommer
      apr 08, 2018 @ 09:11:53

      Tak 🙂 Kagen smager af meget, men det er svært at skelne lagene fra hinanden, når man tager en bid af dem alle på én gang 🙂 Jeg har brugt økologiske, frosne blåbær, som farver ekstremt meget, så derfor har jeg ikke brugt mere end 40 gram. Man kan sagtens vælge at bruge mere, men det vil selvfølgelig også farve laget meget mere.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: