Mysli med linser

Denne mysli indeholder en usædvanlig ingrediens – nemlig linser! Jeg bruger flittigt linser og andre bælgfrugter som en del af frokostmåltidet og aftensmaden, fordi de er mættende og sunde. Men aldrig har jeg brugt dem som morgenmad, ikke før nu. Det har vist sig at fungere overraskende godt! Jeg har testet myslien på flere, som synes, at den er god, og min ældste søn elsker den, så måske burde du også prøve den? Man kan faktisk ikke smage linserne.  

IMG_6103 crop

Giver 500 g

Ingredienser:
200 g kogte delikatesselinser*
150 g havregryn
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
½ dl sirup
100 g rosiner

*Andre grønne eller sorte linser kan også bruges.

Fremgangsmåde:
Hvis ikke du allerede har en portion kogte linser i køleskabet, så tag 100 g tørrede linser og kog dem i cirka 20 minutter. Lad dem derefter køle af.

Bland linser, havregryn, græskarkerner, solsikkekerner, kanel, vaniljesukker og sirup. Bland det grundigt, så siruppen bliver fordelt godt blandt de tørre ingredienser.

Bred blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Myslien bages ved 175 °C varmluftovn i cirka 15-20 minutter. Rør rundt i myslien flere gange undervejs, så alle dele af myslien bliver bagt lige meget. Når myslien er blevet gylden og en smule sprød, er den færdig.

Lad myslien køle af og bland den derefter med rosiner. Servér eksempelvis myslien sammen med vegansk yoghurt, som topping på en smoothiebowl eller sammen med plantemælk.

Tip: Du kan med fordel lave en dobbeltportion og fordele den på to bageplader, når du alligevel er igang. Mit bedste gæt er, at myslien er god i 2-3 uger.  

IMG_6154

5 kommentarer (+add yours?)

  1. Kobra
    maj 03, 2019 @ 19:24:36

    Lyder godt.vil prøve.mange tak 💚

    Svar

  2. Michael Monberg
    maj 04, 2019 @ 21:07:42

    Jeg er lige netop så skeptisk, at jeg tænker at prøve det 🙂

    Svar

  3. Gry
    okt 01, 2019 @ 12:02:16

    Har lige lavet müslien og den er bare kanon lækker 😀

    Svar

Skriv et svar til Mia Sommer Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: