Gulerodskugler

Disse gulerodskugler er ret simple, og de er virkelig lækre! De er også sunde, så man kan spise dem med god samvittighed som mellemmåltid eller som en ekstra luksus i madpakken.  Lav gerne en stor portion og frys nogle af dem ned, det bliver de ikke dårligere af.

IMG_5950

Cirka 30 stk.

Ingredienser:
100 g nødder (f.eks. mandler, hasselnødder eller valnødder)
100 g havregryn
200 g gulerod
200 g dadler
2 spsk. vand
50 g kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i
1 tsk. kanel
1 tsk. ingefærpulver
Fintrevet skal fra 1 økologisk appelsin (eller citron)

Fremgangsmåde:
Blend nødder og havregryn helt fint i en foodprocessor, og put det derefter i en skål.
Skær gulerødderne i små stykker og fjern sten fra dadlerne. Hæld begge dele i foodprocessoren sammen med vand. Blend indtil det er en ensartet masse. Skrab eventuelt foodprocessorens sider nogle gange undervejs.

Bland derefter alle ingredienserne sammen i skålen. Form dejen til kugler og tril dem i kokosmel. Nyd gulerodskuglerne kolde.

IMG_5960

IMG_6014

Mazarintærte med hindbærskum

Denne tærte er en skøn blanding af marcipan, bær og sprød tærtedej. Servér den i en særlig anledning eller på en sommerdag, hvor de danske bær er i sæson. Den smager mega godt, hvis jeg selv skal sige det.

Mazarintærte med hindbærskum 1

Til 8-10 personer

Ingredienser:
Tærtedej:
300 g hvedemel
50 g sukker
100 g plantemargarine
1/4 tsk. salt
0,75 dl vand

Mazarinmasse:
200 g marcipan
100 g sukker
100 g plantemargarine
0,5 dl vand
2 spsk. hvedemel

Hindbærskum:
250 ml vegansk piskefløde*
1 spsk. citronsaft
2 tsk. vaniljesukker
125 g hindbær

Pynt:
Friske hindbær
Evt. andre bær eller frugter
Evt. mynteblade

*Jeg bruger Alpro piskbar soja cuisine eller havrefløde af mærket Aito.

flødeskum

Fremgangsmåde:
Først laves tærtedejen: Hæld alle ingredienserne til tærtedejen i en skål. Rør godt rundt med en ske og ælt derefter dejen med hænderne (dejen kan føles lidt tør i starten, men når plantemargarinen smelter, er den ikke længere tør). Klip et stykke bagepapir, der passer til en stor tærteform (cirka 28 cm i diameter) og rul dejen tyndt ud på bagepapiret. Læg både tærtedej og bagepapir i tærteformen og tryk forsigtigt dejen ned i kanterne. Overskydende dej skæres fra, og bagepapiret klippes til, så det passer til formen. Prik huller rundt omkring i dejen med en gaffel, så der ikke dannes luftbobler under dejen, når den bages. Stil tærtedejen på køl.

Så laves mazarinmassen: Pisk alle ingredienserne til mazarinmassen, til det er en ensartet masse. Brug evt. en foodprocessor med rørefunktion. Smør derefter mazarinmassen jævnt ud over tærtedejen. Bag tærtedejen og mazarinmassen ved 200 ºC almindelig ovn i 25 minutter (hold øje med tærten i slutningen af bagetiden, så den ikke får for meget). Mazarinmassen hæver op, men falder sammen igen, når kagen køler af.

Pisk fløde, citronsaft og vaniljesukker i 5 minutters tid, indtil flødeskummet er stift. Hæld hindbærene i skålen og pisk dem med, indtil flødeskummet er lyserødt. Fordel hindbærskummet på den afkølede mazarintærte og pynt med hindbær og eventuelt andre bær eller frugter.

Mazarintærte med hindbærskum 3

 

 

Veganske flødekartofler

Veganske flødekartofler er ikke så meget anderledes at lave end almindelige flødekartofler. Forskellen er flødens oprindelse, så hvis du allerede har en yndlingsopskrift på flødekartofler, kan du blot udskifte komælksfløden med eksempelvis sojafløde eller havrefløde og bruge den opskrift. For at være ærlig er flødekartofler ikke det, jeg selv har lavet mest af i mit liv, så jeg havde ikke en yndlingsopskrift i forvejen. Jeg tog derfor min veninde Jannie med i køkkenet, da vi eksperimenterede med denne opskrift, for hun ved, hvordan man laver gode flødekartofler. Vi lavede to varianter, som vi serverede for børnene, og alle 6 var meget tilfredse. Sammen med veganske frikadeller og råkost var det næsten et festmåltid. Mængden af fløde rækker til 1-1½ kilo kartofler, alt efter hvor sovset man kan lide retten.

IMG_5560

Til 4-6 personer

Ingredienser:
1-1½ kilo kartofler
3 kartoner sojafløde eller havrefløde (7,5 dl i alt)
2 tsk. salt
½ tsk. revet muskatnød
Godt med peber
2 fed hvidløg, pressede
4 spsk. gærflager (kan undlades)

Fremgangsmåde:
Vask kartoflerne og skræl dem, hvis det er nødvendigt (det er kun nødvendigt, hvis skrællen er meget grov). Skær kartoflerne i forholdsvis tynde skiver, skær dem eventuelt i kvarte. Læg kartoflerne i et ovnfast fad.

Hæld sojafløde eller havrefløde i en skål og tilsæt salt, muskatnød, peber, hvidløg og eventuelt gærflager. Pisk ingredienserne sammen og hæld sovsen over kartoflerne.

Sæt fadet i ovnen og bag kartoflerne ved 200 °C varmluft i cirka 45 minutter. Rør i kartoflerne 3-4 gange undervejs. Det sidste kvarter vil fløden begynde at tykne. Når kartoflerne er møre, og fløden er tyknet, er flødekartoflerne færdige.

Servér eksempelvis flødekartoflerne sammen med veganske frikadeller og en frisk råkostsalat.

Flødekartofler med kokosmælk
En alternativ og super lækker måde at lave flødekartofler på er at bruge kokosmælk i stedet for plantefløde. Brug de samme ingredienser, men udskift plantefløden med to dåser kokosmælk (8 dl i alt) og jævn sovsen i en gryde. Ingredienserne opvarmes i en gryde, og når sovsen koger, hældes en Maizena-jævning i sovsen i en tynd stråle under omrøring. Jævningen laves af 25 g Maizena majsstivelse blandet med 3 spsk. vand. Når sovsen er tyknet, er den klar til at blive hældt over kartoflerne, og så følges samme fremgangsmåde som ovenfor.

IMG_5542

IMG_5606

 

 



Forårssalat med skvalderkål

Det er forår, og det skyder frem med spiselige planter, heriblandt skvalderkål.  Skvalderkål er mest kendt som genstridigt ukrudt, men det er faktisk en ret sund og velsmagende plante, som i middelalderen har været brugt som lægeurt imod blandt andet gigt (kilde). Umiddelbart virker det måske mærkeligt at gå ud og plukke ukrudt for at spise det, men de fleste planter, som man kan købe i supermarkedet, har på et eller andet tidspunkt vokset vildt, hvor mennesker har gået og høstet dem. Det er også kulturelt bestemt, hvad man opfatter som ukrudt, og hvad man opfatter som mad. F.eks. dyrkes rucola i stor stil i Italien, mens det vokser som ukrudt i England (kilde).

Jeg kan i høj grad anbefale at gå ud og plukke noget skvalderkål. Det smager faktisk godt, og det er sundt og gratis. Denne guide kan bruges til at finde andre spiselige planter og være sikker på ikke at forveksle dem med giftige planter. De planter, jeg har plukket her, er der ikke fare for at forveksle.

Nyd foråret og de mange planter 🙂

IMG_4493

Ingredienser:
50 g nye skud skvalderkål
En håndfuld løgkarse og mælkebøtter (kan undlades)
100 g kogte grønne linser*
50 g cherrytomater, halverede
Martsviol og/eller bellis til pynt

Citrondressing:
Saften af to pressede citroner (cirka 0,75 dl)
2 spsk. koldpresset rapsolie
1 fed hvidløg, presset
½-1 tsk. salt
Peber

*Svarer cirka til 50 g tørrede linser. De koges 20-25 minutter, til de er møre. Kog gerne en stor portion, nu hvor du er i gang. Læg eksempelvis en portion linser i fryseren eller i køleskabet til madlavningen de kommende dage.

Fremgangsmåde:
Start med at gå i skoven eller haven og pluk en stor portion frisk skvalderkål samt andre spiselige urter og blomster, som du finder på din tur. Løgkarse giver en god løgagtig smag, og bellis og martsviol er meget dekorative.

Vask urterne ved at lægge dem i en skål med vand og si vandet fra efterfølgende. Anret alle ingredienserne på et fad. Rør dressingen sammen og hæld lidt af den på salaten. Gem resten af dressingen, så man eventuelt kan hælde mere på sin egen portion.

Spis eventuelt salaten til frokost sammen med en bolle, eller spis den som tilbehør til aftensmaden, eksempelvis sammen med veganske frikadeller, veganske flødekartofler eller lasagne.

Urter

IMG_4507

20200413_133218

Guide til sunde smoothies

Smoothies er en nem og lækker måde at få nogle sunde ting indenbords, både når det kommer til en selv og ens børn. Mange laver smoothies udelukkende med frugt, hvilket er lækkert, men for at gøre smoothierne endnu mere næringsrige, kommer jeg her med en række forslag til, hvad du kan putte i. Der er nemlig rigtig mange muligheder, og det kan være lidt svært at finde rundt i, hvis man ikke er en rutineret smoothie-drikker.

Sunde og mættende smoothies kan sagtens fungere som et hovedmåltid, så det er også en meget nem og hurtig måde at få noget at spise på de travle dage. Jeg anbefaler genbrugelige sugerør af metal, glas eller bambus, og at man skyller munden med vand, når man er færdig, da det er det mest skånsomme for tænderne (der er en del syre i smoothies).

Nedenfor kommer jeg med en række forslag til, hvad du kan putte i din smoothie. Slå dig løs og find ud af, hvad du bedst kan lide.

Grøn smoothie

Frugter og bær

Alle slags frugter og bær kan bruges i smoothies, men brug så vidt muligt kun frugter og bær, der er modne, da de er sødere og sundere. (Over)modne bananer er særligt velegnede pga. deres sødme og cremethed. Jeg har også god erfaring med mango (det er nemmest at bruge frossen, udskåren mango), pære, æble, appelsin, jordbær, hindbær, blåbær og solbær. Jeg bruger som regel frosne, økologiske bær, som jeg køber, når de er på tilbud. Jeg koger ikke bærene før brug, selvom det står på pakken, og jeg er aldrig blevet syg af det. Det må være op til dig selv at vurdere, om du vil koge dem eller ej.

Grøntsager og bladgrønt

Grøntsager og bladgrønt i smoothies er ikke en nødvendighed, men det gør enhver smoothie mere næringsrig og mættende. Jeg har særlig god erfaring med spinat, der er næsten helt smagsneutral, og du kan derfor fylde din smoothie med relativt store mængder spinat, uden at du kan smage det. Det ændrer dog farven meget.
Andre gode grøntsager og bladgrønt er grønkål (rig på calcium), broccoli (smager bedst frossen), blomkål, frosne ærter, kogt og afkølet sød kartoffel eller græskar, rå rødbede (giver en smuk favre), rå gulerod (rig på A-vitamin) og friske brændenælder (nænsomt plukket. Stikker ikke, efter de er blendede).

Bønner

Kogte bønner i smoothies lyder måske underligt, men tænk over det: Det er ikke mere underligt end sojamælk, som jo er sojabønner blendet med vand. Bønner gør smoothies mere mættende og næringsrige, for de indeholder godt med proteiner, mineraler og kostfibre, og er der bønner i en smoothie, kan den for alvor udgøre et hovedmåltid. Kogte, afkølede bønner eller bønner fra dåse kan bruges. Hvide bønner, butterbeans og kikærter er særligt velegnede i røde smoothies med hindbær eller jordbær. Sorte bønner er særligt velegnede i smoothies med skovbær, blåbær eller kakao. Du kan med fordel koge en stor portion bønner og lægge i fryseren, så du hele tiden har bønner til dine smoothies og den øvrige madlavning. Bønnerne kan bruges frosne i smoothien. Jeg har ikke prøvet med linser endnu, men jeg kan ikke se, hvorfor de ikke også skulle kunne bruges.

Nødder, frø og kerner

Nødder, frø og kerner er ikke en nødvendighed i smoothies, men ligesom med bønnerne og grøntsagerne tilfører de et godt skud næring herunder gode fedtsyrer. Jeg tilsætter stort set altid kværnede hørfrø til mine smoothies, fordi de er rige på omega 3-fedtsyrer og andre gode plantestoffer. Jeg kværner dem på forhånd i en elektrisk kaffekværn, da blenderen ikke altid kan blende dem helt, når de blendes sammen med de andre ingredienser. Chiafrø er også meget rige på omega 3-fedtsyrer. De skal også helst kværnes eller lægges i blød på forhånd for optimal optagelse. Valnødder er også en god kilde til omega 3-fedtsyrer og andre gode plantestoffer. Mandler og (uafskallede) sesamfrø er bl.a. rige på calcium. Det kan være en fordel at lægge mandlerne i blød på forhånd, så blenderen har nemmere ved at blende dem helt smooth, og ligesom det gør sig gældende med de andre frø, kan det være en fordel at blende sesamfrøene i en elektrisk kaffekværn på forhånd. Usaltede cashewnødder, peanutbutter, hampefrø og græskarkerner er også velegnede i smoothies. Græskarkerner og sesamfrø indeholder desuden aminosyren tryptofan, som er nødvendig for, at kroppen kan producere “lykkehormonet” serotonin (kilde), så måske gavner det ovenikøbet humøret at tilføje disse til ens daglige smoothie 🙂

Fuldkorn

Tilsæt gerne havregryn til din smoothie. Havregryn er sunde og mættende. Tilsæt dog ikke for mange gram, da det kan give en lidt “støvet” smag. Tilsætter du havregryn, kan du bruge vand i stedet for havremælk som væske, da havremælk jo bare er vand blendet med havregryn. Det er også meget billigere på den måde.
Quinoa er teknisk set ikke korn, men frø. Quinoa passer alligevel bedst ind i denne kategori, da det ofte bruges på linje med andre fuldkornsprodukter som ris og pasta. Quiona er bl.a. rig på proteiner og mineraler, ligesom havregryn er det. Quiona er velegnet i smoothies, kogt og afkølet først, og quinoa er rimelig smagsneutralt.

Noget sødt

Smoothier skal selvfølgelig smage godt! Ellers gider man jo ikke at drikke dem, selvom de er nok så sunde. Dadler gør altid en smoothie bedre med deres sødme. Jeg bruger bløde dadler og fjerner stenen først. Tørrede dadler kan også bruges, men det er en fordel at lægge dem i blød først. Det samme gælder tørrede figner. Alternativt kan du søde din smoothie med sukker eller sirup, du vælger selv.

Smagsgivere

Især de søde frugter giver smoothien sin gode smag, men nogle smoothies har brug for lidt ekstra, især hvis du har puttet mange af de “ekstra sunde” komponenter i. Friske mynteblade giver en fantastisk smag, synes jeg. Andre lækre smagsgivere er citronsaft, økologisk citronskal eller appelsinskal (kun del gule eller orange del), kakaopulver (passer bedst til enkle smoothies baseret på banan og ikke for mange forskellige frugter og grøntsager), kanel og vaniljesukker eller -pulver.

Væske

Der skal selvfølgelig væske i din smoothie. Vand er ofte tilstrækkeligt, især hvis du har brugt havregryn, bønner eller nødder i smoothien, da det giver den en lidt “mælket” konsistens. Plantemælk er også et hit, især når det er købt på tilbud 😉 Der findes mange muligheder, bl.a. sojamælk, havremælk, rismælk og mandelmælk. Sojamælk er klart bedst, hvis du ønsker en rigtig lækker milkshake-agtig drik, på andenpladen kommer mandelmælk. De andre plantemælk er lidt mere vandede, og du får næsten samme resultat, som hvis du bruger vand.  Juice er super lækkert i grønne smoothies, især appelsinjuice. Hvis du er bekymret for at bruge soja, kan jeg anbefale denne artikel, der kan forsikre dig om, at soja er sundt og sikkert at indtage.

Noget frossent

Husk ALTID at bruge en eller flere frosne ingredienser i din smoothie! Det gør den meget mere lækker! Jeg bruger gerne frosne bær i bærsmoothies, og hvis jeg laver grønne smoothies eller kakaosmoothies, bruger jeg frosne bananer, som jeg har skåret ud og frosset ned, da de var overmodne. Men i princippet er det lige meget, hvad der er frossent, bare der er noget frossent i.

Nydes kold

Nyd din smoothie kold. Hvis du ikke kan drikke den hele med det samme, kan du gemme resten i et lukket glas i køleskabet. Genbrug eksempelvis et glas, hvor der har været syltede rødbeder eller syltede agurker i. De er perfekte til opbevaring.

IMG_3936

Udstyr

Indlægget her er ikke sponsoreret, men da jeg ved, at nogle af jer vil spørge, vil jeg da lige fortælle, hvilke blendere jeg bruger. Jeg bruger disse to blendere, afhængig af om jeg skal lave en stor eller lille portion: Champion Nutrition Blender 1000W og Kenwood kFlex, der er en multimaskine. De fleste foodprocessorer, stavblendere og blendere kan klare at lave smoothies, men hvis man ofte bruger nødder og frosne grøntsager, er det en fordel at købe en kraftig blender, som kan blende smoothien helt smooth.

Kikærtescramble

Denne ret kan både udgøre et nemt og sundt hovedmåltid for 1-2 personer eller være en del af en lækker brunch. I kender måske tofuscramble, som er den veganske pendant til scrambled eggs, men dette er kikærteversionen for dem, der har fået nok af tofu eller vil prøve noget andet. Kikærtemel kan købes i velassorterede supermarkeder og hos grønthandlere, og det er super sundt. Der står altid en pakke i mit skab, og jeg bruger det bl.a. til frikadeller og madpandekager. Denne kikærtescramble kan også laves med andre grøntsager og krydderier, så prøv dig frem, men brug en god non-stick pande.

Kikærtescramble 2

Til 1-2 personer

Ingredienser:
200 g champignoner
1 løg
75 g babyspinat
Evt. olie
100 g kikærtemel
1 tsk. salt
1 tsk. karry
Peber
¼ tsk. røget paprika
2 dl vand

Fremgangsmåde:
Skær champignonerne i tynde skiver og hak løget. Steg begge dele på panden i lidt olie eller vand, indtil champignonerne er blevet bløde og har afgivet al deres væde, og væden er fordampet igen. Tilsæt spinatbladene og steg dem med, indtil de er faldet sammen.

Bland kikærtemel, salt, karry, peber og røget paprika. Tilsæt 2 dl vand og bland det hele. Hæld blandingen ud over grøntsagerne og steg ved medium varme.

Rør rundt i blandingen, imens den stivner. Det er en fordel at bruge en non-stick pande, da kikærtedejen godt kan hænge fast i bunden. Tilsæt eventuelt lidt olie.

Kikærtescramblen er færdig, når den er stegt godt igennem (rå kikærtemel smager ikke godt). Servér den eksempelvis sammen med ketchup, chilimayo og veganske pølser.

Kikærtescramble 1

 

10 tips til at spise flere bælgfrugter

Bælgfrugter, bedre kendt som bønner, linser og kikærter, er en fødevare, som alle har gavn af at få ind i deres daglige kost. De er super sunde og indeholder masser af proteiner, jern, zink, kostfibre og andre sundhedsfremmende stoffer. Et dansk forskningsforsøg har desuden vist, at bønner mætter mere end kød og derved gør det lettere at tabe sig.

shutterstock_594951725

 

Ikke bare vores helbred, men også klimaet, har gavn af, at vi spiser flere bælgfrugter og mindre kød. Bælgfrugter er nemlig en klimavenlig fødevare. F.eks. er kyllingekød 9 gange så belastende (målt i CO2-ækvivalenter) som sojabønner, og oksekød er 23 gange så belastende som sojabønner (kilde).

Hvor mange bælgfrugter skal vi så spise? Det anbefales af American Institute for Cancer Research at spise bælgfrugter og/eller fuldkorn i forbindelse med hvert måltid! (Kilde). Hvert måltid er en hel del, og hvis man ikke er vokset op med bælgfrugter, virker det måske urealistisk. Måske kan man ikke engang lide bælgfrugter. Men det kan man komme til – det handler udelukkende om tilvænning og den rette tilberedning, og jeg kommer i denne artikel med mine bedste tips til, hvordan du får flere bønner, linser og kikærter ind i din daglige kost.

Inden vi går til de 10 tips, vil jeg kort forklare, hvordan tørrede bønner tilberedes. Bønner anbefales at ligge i blød 8-12 timer for at gøre dem blødere og nemmere at koge møre – men det er rent faktisk ikke nødvendigt. Bønner kan koges uden iblødlægning – de skal blot koges i længere tid, og det er vigtigt, at de koges møres (så de er så bløde, at de kan moses med en gaffel), da der er lektiner (giftstoffer) i nogle bønner, som ødelægges ved kogning. Personligt lægger jeg ikke bønner i blød, men koger dem direkte i en trykkoger i cirka 40 minutter. Det fungerer perfekt, og jeg sparer meget planlægning ved ikke at skulle lægge dem i blød på forhånd.

Jeg håber, at du får lyst til at eksperimentere med bønner, linser og kikærter.

IMG_8778

Sunde romkugler med kikærter

10 tips til at spise flere bælgfrugter:

  1. Find nogle nemme hverdagsretter med bælgfrugter. Linsesovs er en af mine favoritter, som jeg laver mindst en gang om ugen. Linsesovs er det veganske svar på kødsovs og findes i mange versioner, prøv f.eks. denne. Jeg har også disse nemme favoritter, som er værd at prøve: Bønnesuppe, Linsesuppe med spinat og stærk linsesuppe.
  2. Hav altid bælgfrugter hjemme. Bønner, linser og kikærter er langtidsholdbare, så sørg for altid at have nogle dåser i skabet, til når det skal gå hurtigt, og nogle poser med tørrede bønner til når du har ekstra tid til at “foodpreppe.” Læg indimellem en stor portion bønner i blød, kog dem og frys dem ned i mindre portioner. Det er den billige og miljøvenlige måde at spise bønner på.
  3. Når du koger ris, erstat da 1/3 af risene med linser. Brug røde linser sammen med hvide ris, og brug grønne linser sammen med brune ris, da de har nogenlunde samme kogetid (henholdsvis 10 minutter og 25 minutter). Det er en nem måde at få flere linser ind i måltidet, uden at det gør den store forskel for smagen.
  4. Brug bønner og kikærter i søde sager. Brug f.eks. sorte bønner i chokoladekage (opskrift fra Veganermor her). Eller lav romkugler med kikærter eller andre bønner (min opskrift her).
  5. Brug bønner i smoothies. Brug kogte, afkølede bønner eller bønner fra dåse. Hvide bønner er velegnede i bær-smoothies med f.eks. jordbær, hindbær og skovbær. Sorte bønner er velegnede i smoothies med blåbær eller kakao. Bønnerne kan ikke smages, så her taler jeg mest om, hvordan de harmonerer farvemæssigt, da det vil være lidt syndt at hælde sorte bønner i en pink hindbærsmoothie. Jeg har opskrifter på nogle sunde smoothies her.
  6. Brug bælgfrugter som pålæg. Lav pålæg af kikærter, bønner og linser. Hummus er nok det mest kendte eksempel herpå. Det smager SÅ godt, og det kan fryses, så det kan godt betale sig at lave store portioner ad gangen, så man kan få spist en masse kikærter! Prøv også min “kakao-hummus,” der smager overraskende godt. Alle slags bælgfrugter kan i øvrigt blendes og tilsættes krydderier, salt, citronsaft, hvidløg og vand og blive til pålæg. Bare prøv dig frem.
  7. Brug tofu. Tofu er lavet af sojabønner, og det er en af de mest næringsrige bælgfrugter, der findes. Der er mange myter angående sojabønner, men i denne artikel, kan du få svar på alle dine spørgsmål. Tofu er praktisk, fordi det er smagsneutralt og tager smag efter det, som du krydrer det med, og det har derfor mange anvendelsesmuligheder. Tofu kan f.eks. marineres og steges på panden og bruges som topping på suppe eller kartoffelmos, det kan bruges som tærtefyld, og det kan bruges i postejer eller spreads.
  8. Brug bønner i salater. Hvis du laver en salat, er det nemt lige at hælde en dåse kikærter eller kidneybønner i salaten. Edamamebønner fra frost smager også godt i en salat.
  9. Brug linser i supper.  Hvis du laver en suppe eller en gryderet, er det oplagt at hælde røde linser i. Deres kogetid er under 10 minutter, så de fungerer i de fleste retter. En grøntsagssuppe eller græskarsuppe bliver kun bedre af at få tilføjet røde linser.
  10. Spis kikærter som snack. Kogte kikærter eller kikærter fra dåse kan blandes med krydderier, hvidløg, salt og olie og bages i ovnen. De smager næsten lige så godt som chips. Prøv eksempelvis denne opskrift.
IMG_8333

Linsesovs med pasta

Skriv gerne i en kommentar, hvor du foretrækker at købe bælgfrugter, eller hvis du har andre tips til at få flere af dem ind i den daglige kost.

Marcipanmuffins

Smagen af marcipan, chokolade og appelsin går op i en højere enhed, og disse muffins er virkelig gode. Marcipan er super lækkert, men også ret dyrt, så mit bedste tip er at købe en masse marcipan efter jul. Ofte kan man købe marcipan til halv pris, når butikkerne skal af med deres lager efter jul, og da det kan holde sig meget længe, er der ikke noget i vejen for at købe 10 pakker, som man kan bruge i løbet af året.

12 stk.

Ingredienser:
300 g hvedemel
150 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk. bagepulver
1 dl rapsolie eller 100 g plantemargarine, smeltet
200 g marcipan
100 g mørk chokolade
1 økologisk appelsin, skallen fra den
2 dl vand

Fremgangsmåde:
Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål. Tilsæt smeltet plantemargarine.

Skær marcipanen i tern, og hak chokoladen. Riv appelsinskallen på et rivejern og brug kun den orange del. Hæld det hele ned i skålen til de andre ingredienser og tilsæt vand.

Bland dejen og fordel den i muffinforme. Jeg anbefaler at bruge en muffin-bageplade beklædt med forme af papir.

Bages cirka 25 minutter ved 200 °C almindelig ovn.

Marcipanmuffins 1

Vegansk brunch

I weekenden afholdt jeg vegansk brunch for 10 personer. Det var første gang, jeg stod for en brunch, så jeg måtte bare prøve mig frem. Gæsterne blev meget glade, tilfredse og mætte, og der var en del mad til overs. Jeg vil dele menuen og forberedelserne med jer, hvis andre søger inspiration til et lignende arrangement.

Det er ikke alle opskrifterne, som jeg har et direkte link til, for nogle af dem findes i min kogebog Vegansk velvære, og andre lavede jeg på slump. Men oversigten her er lige så meget for at komme med idéer til, hvad der kan være på et vegansk brunch-bord. Jeg vil også meget gerne høre jeres idéer i en kommentar!

På menuen var der:
Scrambled tofu med tofupølser (fra Aldi)
– Grøntsagstærte med cashew-creme
– Kartoffelsalat med pesto
– Koldhævede boller
– Trifi med chiagrød, blåbæryoghurt (fra Netto), mysli og bær
– Jordbærsmoothie med rødbede
– Kaffe, te, kakao, juice
– Vegansk ost (fra Netto)
– Pølse-pålæg (fra Aldi og Netto)
Ærtehummus
Klassisk hummus
– K
akao-bønne-spread (lavet med sorte bønner og appelsinskal, men efter samme princip som denne opskrift).
– Bananpandekager (lavet på slump, men efter samme princip som disse, bare med vand)
Bønneromkugler
– Diverse frugt og grønt
– Muffins med marcipan og chokolade (opskrift kommer snart på bloggen)

Andre indslag, som jeg overvejede:
– Pirogger
– Pølsehorn
– Pizzasnegle
– Quinoasalat
– Gammeldags æblekage (fordi æbler er i sæson)
– Grøn smoothie
– Chokolademousse

IMG_1124

Ugerne op til:
For at det ikke skal blive for krævende på dagen, kan man hjælpe sig selv meget ved at sprede forberedelserne over flere dage eller længere tid. Mange retter kan også laves i ugerne op til og fryses ned. 

Bananpandekager og bønne-romkugler lavede jeg et par uger i forvejen og opbevarede i fryseren. Bananpandekagerne tøede jeg op i køleskabet og lunede i ovnen før servering, og bønneromkuglerne tøede jeg op i køleskabet. Boller, muffins, hummus og kakao-bønne-spread kan også sagtens fryses. Grøntsagstærten kan sandsynligvis også fryses, men jeg har ikke prøvet.

Dagen før:
Dagen før lavede jeg dej til boller, tærte, kartoffelsalat, chiagrød, to slags hummus, kakao-bønne-spread, scrambled tofu og muffins.

På dagen:
Jeg skar frugt og grønt, anrettede med pålæg på et fad, bagte boller, anrettede trifli i glas, stegte pølser, opvarmede de retter, der skulle lunes, lavede kaffe, te og smoothie (smoothien kan godt laves aftenen før, hvis den har en farve, der ikke bliver kedelig. Resten af jordbærsmoothien med rødbede var nemlig stadig god dagen efter).

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, som jeg gerne ville, for jeg var travlt beskæftiget i køkkenet, men jeg håber, at mit indlæg har givet jer nogle idéer til jeres egen veganske brunch 🙂

IMG_1132.jpg

IMG_1118

 

Brændenælde-smoothie

Mange opfatter brændenælder som en irriterende ukrudtsplante, og med god grund for hvem har ikke prøvet at blive brændt af dem? Men brændenælder er faktisk super sunde og velegnede i madlavningen. De har historisk været brugt som lægeplante imod forskellige lidelser, og de indeholder bl.a. masser af calcium, jern, og de har en anti-inflammatorisk virkning. Jeg er blevet glad for brændenælder, efter jeg er begyndt at spise dem. De kan bruges på samme måde som grønkål og spinat, og de brænder ikke det mindste, når man bruger dem i madlavningen. Pluk topskuddene, når de er i sæson fra marts til juni, inden de begynder at blomstre. De kan fryses, så man har til længere tid ad gangen, hvis man ikke kommer ud at plukke brændenælder så tit.

Denne smoothie smager skønt, og jeg lover, at den ikke brænder 🙂

IMG_7335

Giver 6 dl

Ingredienser:
75 g brændenælder*
En håndfuld mynteblade
100 g frossen mango
1 moden banan
1 appelsin
1 tsk. gurkemeje (kan undlades)
2 dl vand

*Kan erstattes af spinat eller grønkål.

Fremgangsmåde:
Gå ud og hent brændenælderne: Tag en saks og en pose / bøtte med. Klip topskuddene af brændenælderne og lad dem falde ned i posen eller bøtten. På den måde behøver du ikke at røre ved brændenælderne.

Læg brændenælderne i en skål med vand. Hæld derefter vandet fra og skyl brændenælderne.

Skræl bananen og appelsinen og blend alle ingredienserne i en blender. Nyd smoothien, imens den er kold.

IMG_7378

IMG_7495

IMG_7522

Previous Older Entries