Tanker om 2016 og årets veganske priser

Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, har for første gang afholdt vegansk prisuddeling. Det skete i weekenden i forbindelse med deres årlige Vinterfest. Prisuddelingen havde til formål at hylde og fejre alle de gode veganske initiativer samt dem, der har gjort en ekstra indsats for at fremme det veganske budskab i 2016.

Jeg modtog prisen som Årets veganer og Årets veganske udgivelse for min kogebog Vegansk velvære.  Jeg er helt vildt glad for og stolt over at have modtaget de to priser. Det er en stor ære og anerkendelse for mit arbejde med at udbrede det veganske budskab. Tusind tak til alle jer, der har stemt på mig!

16112896_1235095636584606_8319514282936714425_o

2016 har været et rigtig godt år for veganismen! Der har været meget fokus på veganisme i medierne, der er kommet nye veganske produkter på markedet, der er kommet nye veganske spisesteder, og der er kommet mange flere medlemmer i de veganske grupper på Facebook, hvilket alt sammen vidner om den positive udvikling, der er i gang.

For mig personligt har 2016 også været et år præget af veganisme på flere fronter. I april udkom min første kogebog Vegansk velvære, og jeg var på udgivelsesdagen i Go’morgen Danmark og lave mad. billede-4Det var en rigtig sjov og anderledes oplevelse, og skulle jeg få mulighed for det igen, siger jeg ikke nej. Derudover var jeg i løbet af foråret og sommeren i et væld af medier, bl.a. en artikel på DR’s hjemmeside, hvori jeg fortalte om vores veganske livsstil hjemme hos mig. Artiklen blev læst af tusindvis af mennesker og medførte livlig debat på de sociale medier. I maj bragte Politiken en stor artikel med fire af mine opskrifter under overskriften “Det er slet ikke så svært at være veganer.” Avisen Økologi & Erhverv bragte også en super god artikel under overskriften “Mia vil slippe husdyrene fri,” hvori jeg beskrev de etiske problemer, der er ved at spise animalske produkter. I maj var min kogebog månedens bog hos Gyldendals bogklub Sundt liv, hvor den blev sendt ud til 2000 mennesker. Jeg har desuden deltaget i et indslag om veganisme i TV-avisen, og  i sommers medvirkede jeg i en livsstilsartikel i bladet Fit Living, hvor jeg fremhævede veganisme som en sund livsstil. For bare at nævne nogle af de medier, jeg har været så heldig at medvirke i.

dr2Der er også blevet taget overvældende godt imod min kogebog Vegansk velvære! Folk har været så positive og anbefalet min bog vidt og bredt. I har delt utallige madbilleder på Facebook og Instagram af mad I har lavet efter mine opskrifter. Hver eneste gang bliver jeg super glad. Tusind tak! Bogen er allerede blevet trykt i 4 oplag, udover de 2000 til Gyldendals bogklub, og lige inden jul var der krise, fordi bogen var udsolgt de fleste steder. Jeg modtog beskeder fra flere, som ville købe op til tre eksemplarer, fordi den skulle gives til familien i julegave. Også på bibliotekerne findes den. Vegansk velvære kan lånes på 100 biblioteker i Danmark, og den er udlånt på stort set alle bibliotekerne flere måneder frem. I Slagelse er den åbenbart ret populær, for der er den først ledig igen om 2 år, eller også er det, fordi de kun har ét eksemplar 😉 pexels-photo-66627

2016 var også året, hvor jeg blev færdiguddannet som jurist. Jeg skrev speciale indenfor dyreret. Der er ellers ikke noget fag, der hedder “dyreret” på Københavns Universitet, men min vejleder og jeg blev enige om, at det var på tide at gøre det til et selvstændigt emne. Jeg skrev om reglerne i landbruget og sammenholdt dem med de indledende bestemmelser i dyreværnsloven. I dyreværnslovens lyder det som om, at dyr i Danmark har det skønt, for de skal bl.a. beskyttes mod smerte og lidelse, de skal ligefrem behandles omsorgsfuldt, og der skal tages hensyn til deres adfærdsmæssige behov, og de skal have den fornødne bevægelsesfrihed. Det lyder jo meget godt. Men virkeligheden er en anden. I det danske landbrug er det meste af det, der foregår, legaliseret dyremishandling. Jeg kan bl.a. nævne fikserede søer, kastration og halekupering uden bedøvelse, kyllinger der får trædepudesvidniner af at stå i deres egen afføring hele livet, kyllinger der ikke kan gå normalt pga. fremavlet overdreven vækst, kalve der bliver taget fra deres mødre kort tid efter fødslen, unormal adfærd som halebid og hakken pga. frustrationer og mangel på stimuli. Lange dyretransporter, smertefulde produktionssygdomme. Alt for korte, lidelsesfulde liv uden bevægelsesfrihed, uden dagslys og uden frisk luft.

capturepolitikenDyrene er og bliver min motivation for at udbrede veganisme. De er levende, følende væsener, og de er ikke vores til at udnytte. Uanset om de har haft det godt eller skidt i løbet af deres liv, er de ikke vores, og vi har ikke ret til at tage livet fra dem. Al den lidelse, som dyrene udsættes for i Danmark og andre steder, er fuldstændig unødvendig og uretfærdig. Vi kan spise planter, og vi kan leve sunde og gode liv. Og det er netop derfor for, at jeg har startet min madblog og sidenhen skrevet en kogebog. Mit mål er at udbrede det veganske budskab, og jeg vil vise folk, at det kan være både nemt og lækkert at vælge den kærlige, veganske livsstil. Derudover vil jeg med mit eget positive eksempel og erfaring med veganske børn vise, at veganisme er en livsstil, der passer til alle aldre.

go-vegan

Året 2016 har for mit vedkommende også budt på forskellige former for dyreretsaktivisme, og jeg er så småt kommet i gang med at undervise i vegansk madlavning. Der er meget, vi kan gøre for at udbrede veganisme, og jeg vil opfordre jer alle til gøre noget. At netværke med andre veganere har også stor betydning, for det gør det både nemmere og sjovere at være veganer, og sammen står vi stærkere. Der er ingen tvivl i mit sind om, at det går i én retning, og det er fremad. Flere og flere mennesker får øjnene op for dyrenes lidelser i landbruget, men også hvilke konsekvenser kødspisning har for vores planet i form af bl.a. forurening, ressourcespild, udledning af drivhusgasser, ødelæggelse af havmiljøet med mere (se bl.a. dokumentaren Cowspiracy på Netflix). Atter andre får øjnene op for de sundhedsmæssige fordele, der er ved at spise en sund vegansk kost, og hvordan en sådan kost kan nedsætte risikoen for en lang række livsstilssygdomme og øge chancerne for et langt og sundt liv (læs bl.a. bogen Den plantebaserede kost).

img_1395Dette år vil også byde på meget mere veganisme for mig. Jeg arbejder til hverdag på min anden kogebog, som bliver en vegansk kage- og dessertkogebog, og derudover vil jeg deltage i aktivisme, og jeg håber på at få lov til at undervise mere i vegansk madlavning. I sidste uge var jeg ude på en skole og snakke med 7. og 8. klasses-elever om vegansime, og jeg underviste dem i madlavning. Det var en rigtig god oplevelse og rart at få lov til at oplyse de unge og svare på deres interesserede spørgsmål.

 

Endnu en gang tusind tak, fordi I har stemt på mig i forbindelse med den veganske prisuddeling. Jeg vil fortsat gøre mit bedste for at udbrede den veganske levevis. Og tak til alle jer, der også arbejder på at gøre verden til et bedre sted ❤

pexels-photo

 

Græskargryde

Her får i opskriften på en af de sunde og nemme gryderetter, som jeg har lavet en del gange i løbet af efteråret. Faktisk laver jeg den forskelligt hver gang, for nogle dage bruger jeg kikærter, og andre dage bruger jeg grønne linser. Om jeg bruger spinat eller grønkål afhænger af, hvad jeg lige har i fryseren.
Min hverdagsmadlavning er præget af, at det skal være nemt og gå hurtigt, fordi jeg er alene med tre børn i “ulvetimen,” men først og fremmest skal det være sundt, og derfor sørger jeg stort set altid for at inkludere bælgfrugter, grønne grøntsager og et fuldkornsprodukt (oftest brune ris eller fuldkornspasta) i aftensmåltidet. Jeg er også begyndt at blende uafskallede sesamfrø og drysse dem på maden, da sesamfrø er den rigeste kilde til kalcium. Retten her giver en stor portion, så hos os rækker den til to dage.

img_2998

Til 6-7 personer

Ingredienser:
1 hokkaidogræskar
250 g røde linser
2 løg
3 fed hvidløg
1 flaske mosede tomater (svarer til cirka to dåser hakkede tomater)
400 g frossen spinat
500 g kogte kikærter (eller 2 dåser)*
2 bouillonterninger
2 tsk. salt
1-2 tsk. koriander
1-2 tsk. spidskommen
1-2 tsk. chilipulver (kan undlades)

*Kan erstattes med andre kogte bønner eller kogte grønne linser.

Fremgangsmåde:
Flæk græskaret og fjern kernerne. Skær græskaret ud i tern (skal ikke skrælles), skyl linserne, hak løg og pres hvidløg. Det hele koges i en stor gryde i 10-15 minutter, til græskarstykkerne er bløde.

Derefter hældes en del af kogevandet fra (gem det evt. til at justere konsistensen senere). Lad en del af vandet blive i gryden, så det kun lige dækker grøntsagerne. Blend det hele grundigt med en stavblender.

Tilsæt så mosede tomater, frossen spinat, kikærter, bouillonterninger, salt, koriander, spidskommen og chilipulver. Lad retten koge op, så spinaten kan tø op.  Tilsæt evt. lidt ekstra kogevand, hvis sovsen skal være tyndere.

Server retten sammen med eksempelvis brune ris, fuldkornspasta og/eller brød.

Tip: Hokkaidogræskaret kan erstattes af 1,3 kilo gulerødder, men brug også gerne en blanding af peberfrugter, kartofler, knoldselleri, og hvad du ellers har af grøntsager. Spinaten kan erstattes af grønkål, hvis man foretrækker det.

img_3007

img_3011

Græskarkage

Hokkaidogræskar smager skønt, har en smuk orange farve, og så dyrkes det i Danmark. Som I nok har lagt mærke til, bruger jeg hokkaidogræskar flittigt i min madlavning, når det er i sæson i efterårsmånederne. Det er ikke kun velegnet i den salte madlavning, men gør sig også godt i kage. Denne kage er saftig og krydret, og når den pyntes med ”spindelvævsglasur,” er det den perfekte halloweenkage.

img_2547

Til 10 personer

Ingredienser:
300 g hokkaidogræskar
350 g hvedemel
250 g sukker
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. ingefærpulver
1 økologisk appelsin, saft og skal
½ dl rapsolie
2 dl vand

Pynt:
Flormelis
Kakaopulver
Vand

Fremgangsmåde:
Flæk et hokkaidogræskar og fjern kernerne. Riv græskarkød og græskarskal groft på et rivejern, eller brug en foodprocessor med rivejernsfunktion.

Tag en skål frem og bland hvedemel, sukker, bagepulver, kanel og ingefærpulver deri. Riv appelsinskallen fint på et rivejern (kun den orange del af skallen), og pres saften ud af appelsinen. Hæld begge dele i skålen. Tilsæt også revet græskar, rapsolie og vand.

Rør dejen godt sammen og hæld den i en kageform. (Passer til en form med målene 23 x 33 cm eller en springform på 25 cm i diameter). Bag kagen ved 200 ºC almindelig ovn i 30-40 minutter.

Når kagen er kølet af, kan den pyntes med glasur. Først laves en hvid glasur af flormelis og vand (hold igen med vandet, så glasuren ikke bliver for tynd). Smør glasuren på kagen. Derefter laves en mindre portion glasur af flormelis, kakaopulver og vand (skal have samme tykkelse som den hvide glasur). Put denne glasur i en frysepose og klip en lille stump af det ene hjørne. Dekorer kagen med cirkler af kakaoglasur. Til sidst kan du trække en tandstik eller lignende igennem cirklerne, så glasuren kommer til at ligne et spindelvæv.

Tip: Når græskar ikke er i sæson, kan det erstattes af revne gulerødder eller squash.

img_2511

img_2544

img_2521

Universaldressing

Denne dressing smager fantastisk, og den har næsten uendelige anvendelsesmuligheder, og derfor kalder jeg den universaldressing. Spis den eksempelvis sammen med ovnbagte kartofler, som smørelse i en burger eller sandwich, sammen med falafler eller frikadeller, som salatdressing eller som dyppelse til chips eller grøntsagsstænger. Den er inspireret af Månebarnets mirakelmayo og en af mine bekendte, der laver en lignende dressing ved navn cocktailsovs. Nu har jeg selv lavet den nogle gange, og den er simpelthen for god til ikke at dele! Mine børn er også vilde med den, og med lidt universaldressing på spiser de gerne endnu flere grøntsager, end de plejer.

Se med i denne video, hvordan jeg laver universaldressing og burger sammen med Sofie Simone, som blev kåret som årest veganske youtuber i 2016:https://www.youtube.com/watch?v=nQYwDohIY2I

img_1905

Ingredienser:
1 dl usødet sojamælk (f.eks. “den grønne” fra Naturli’)
1,5 dl rapsolie eller solsikkeolie
1 dl ketchup
1 spsk. citronsaft
1 tsk. sennep
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
1 tsk. tørrede krydderurter* (kan undlades)
peber
Evt. chili

* F.eks. dild, purløg, rosmarin, timian, persille, estragon eller “herbes de provence”

Fremgangsmåde:
Hæld sojamælken i en foodprocessor og begynd at blende. Tilsæt derefter langsomt olien i en tynd stråle, imens foodprocessoren kører. Efter nogle minutter vil blandingen begynde at tykne. Tilsæt derefter alle de andre ingredienser, og blend til det er en cremet og ensartet dressing. Smag til med peber og evt. chili.

Server eksempelvis dressingen sammen med ovnbagte kartofler, som smørelse i en burger eller sandwich, sammen med falafler eller frikadeller, som salatdressing eller som dyppelse til chips eller grøntsagsstænger. Det er én dressing med uendelige muligheder 🙂

Tip: Sørg for at sojamælken og olien har samme temperatur, så de nemmere koagulerer, når de blendes.

img_1928

img_1963

IMG_1767

Risengrød

En af glæderne ved efterårets kolde og grå vejr er, at man kan varme sig på en portion risengrød indenfor. Denne risengrød er super nem at lave, for den skal nemlig koges færdig under dynen, og man behøver derfor ikke at stå i halve og hele timer og røre i gryden for at forhindre, at risengrøden brænder på – og så er metoden tilmed strømbesparende. Jeg laver risengrød med rismælk, men andre typer plantemælk kan også bruges, og så bruger jeg en god klat plantesmør og masser af kanelsukker ved servering.

img_5414

Til 2-4 personer

Ingredienser:
150 g grødris
1 liter rismælk (eller din foretrukne plantemælk)*
½ tsk. salt

Kanelsukker (sukker + kanel)
Plantemargarine**

*Rismælk kan også erstattes af vand, men da rismælk er sødt, og vand ikke er det, kan man med fordel tilsætte et par spsk. sukker, når grøden koges.

**F.eks. “Smørbar” fra Naturli’ eller “Fri” fra Coop, der begge smager ligesom smør.

Fremgangsmåde:
Hæld grødris, rismælk og salt i en gryde. Lad blandingen koge et par minutter under omrøring. Læg derefter låg på gryden og stil den ind i sengen. Pak gryden godt ind i et par dyner og lad den stå i en time. Risengrøden “koger” færdigt i sengen – fordelen er, at det er strømbesparende og nemt, da det ikke er nødvendigt at røre i gryden undervejs.

Efter en time (eller længere) stilles risengrøden tilbage på kogepladen, hvor den koges op, til den har den ønskede konsistens.

Serveres med masser af kanelsukker og en klat plantesmør.

img_5427

img_5464

Chokolademoussekage

En moussekage er lidt mere særlig end andre kager, og det er ikke umiddelbart mousse, man forbinder med veganske kager. Min hindbærmoussekage er meget populær og med god grund, og nu har jeg så lavet en chokolademoussekage til alle chokoladeelskerne. Den er både fyldig og luftig og nem at lave. Jeg er selv ret begejstret for denne kage!

img_1187

Til cirka 6 personer

Ingredienser:
Kagebund:
75 g hvedemel
75 g sukker
20 g kakaopulver (ca. 2 spsk.)
1 lille tsk. bagepulver
30 g mørk chokolade, hakket (kan undlades)
30 g nødder, hakket* (kan undlades)
50 g plantemargarine, smeltet
0,75 dl vand

Chokolademousse:
150 g mørk chokolade
250 ml sojapiskefløde**

Pynt:
Mørk chokolade
Jordbær

*F.eks. hasselnødder, mandler eller valnødder.
**Jeg bruger altid sojapiskefløde fra Alpro, som kan købes i større supermarkeder eller hos Nemlig.

Fremgangsmåde:
Først laves kagebunden: Bland hvedemel, sukker, kakaopulver og bagepulver. Tilsæt derefter hakket chokolade og hakkede nødder samt smeltet plantemargarine og vand. Rør dejen godt sammen. Læg bagepapir i bunden af en lille springform på 20 centimeter i diameter. Hæld dejen i springformen og bag den ved 180 ºC almindelig ovn i cirka 15 minutter. Bagefter skal kagen afkøles i formen. (Sæt den evt. i køleskabet, så det går hurtigere).

Derefter laves chokolademoussen: Først skal chokoladen smeltes i et vandbad. Dette gør du ved at hælde lidt vand i en gryde og sætte en skål i gryden (ikke en plastikskål). Hak chokoladen fint og hæld 2/3 af chokoladen over i skålen. Lad vandet småkoge ved lav varme og rør jævnligt i chokoladen, indtil den er smeltet. Tilsæt derefter resten af chokoladen og sluk for varmen. Rør rundt så chokoladen smelter sammen.

Pisk flødeskummet med en el-mikser eller en røremaskine. Pisk gerne 5-10 minutter, så flødeskummet bliver så stift som muligt.

Derefter skal flødeskummet og den smeltede chokolade blandes sammen. Bland det forsigtigt og grundigt, så flødeskummet bevarer sin luftighed.

Glat den færdige chokolademousse ud over den afkølede kagebund. Nu skal kagen have god tid til at køle helt af og “sætte sig.” Lad den køle i mindst 6 timer i køleskabet, men også gerne til næste dag, hvor chokolademoussen smager endnu bedre. (Det er lettere at skære flotte stykker, jo længere tid kagen har kølet).

Pynt kagen med chokoladespåner og jordbær inden servering. (Chokoladespånerne laver du ved at rive chokolade med en kartoffelskræller).

Tip: Bunden i denne kage kan erstattes med kagebunden i min opskrift på hindbærmoussekage.

img_1178

img_1202

img_1223

Vegansk mad til en dag – økologisk, billigt og sundt!

I dette indlæg vil jeg vise dig, at en vegansk kost hverken behøver at være dyr eller meget varieret for at opfylde menneskers ernæringsbehov. Jeg har sammensat en madplan til en dag, og mine kriterier var: Maden skal være vegansk, økologisk, billig og indeholde alle vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtstoffer osv., som et voksent menneske har brug for. Og ved I hvad, det var overraskende nemt!

Hvis man ikke er vant til at spise vegansk, tror man måske, at man som veganer skal huske at spise meget varieret, at man skal være særligt opmærksom på aminosyrer, og at man skal spise kilovis af grønkål og broccoli for at få kalcium nok. Men nej, det er ikke rigtigt! Prøv selv at se på mit eksempel.

Morgenmad

125 g øko havregryn                              (1000 g = 13 kr.) (13 / 1000 * 125 = 1,6 kr.)
20 g øko rosiner                                            (250 g = 15 kr.) (15 / 250 * 20 = 1,2 kr.)
10 g øko hørfrø                                           (500 g = 16 kr.) (16 / 500 * 10 = 0,32 kr.)
20 g øko mandler                                           (250 g = 50 kr.) (50 / 250 * 20 = 4 kr.)

(Havregrynene spises med iskoldt vand på – men du kan naturligvis bruge din favorit plantemælk i stedet for).

Frokost

600 g øko kartofler                                (1000 g = 9 kr.) (9 / 1000 * 600 = 5,4 kr.)
25 g øko ketchup                                           (580 g = 31 kr.) (31 / 580 * 25 = 1,3 kr.)

(Pyntet med basilikumblade fra altankassen og drysset med salt tørret krydderi).

Aftensmad

125 g øko fuldkornspasta                              (500 g = 8 kr.) (8 / 500 * 125 = 2 kr.)
100 g øko ærter frosne                 (400 g = 14,80 kr.) (14,8 / 400 * 100 = 3,7 kr.)
200 g øko gulerødder                             (1000 g = 8 kr.) (8 / 1000 * 200 = 1,6 kr.)
40 g øko uafskallede sesamfrø              (400 g = 17 kr.) (17 / 400 * 40 = 1,7 kr.)
25 g øko ketchup                                            (580 g = 31 kr.) (31 / 580 * 25 = 1,3 kr.)

(Pyntet med basilikumblade fra altankassen).

I alt 24,12 kr.

vegansk-pa-budget

Jeg vil med glæde indrømme, at dette eksempel på en dagskost ikke er noget gastronomisk vidunder. Men det er tre billige måltider, der mætter og giver din krop, hvad den har brug for. Hvis du ikke prioriterer økologi, kan det gøres billigere endnu, og hvis du synes, at maden er for kedelig, kan du f.eks. supplere med lækre frugter og krydrede sovser.

Selvom det var forholdsvis nemt at sammensætte denne dagskost, vil jeg selvfølgelig være ærlig og sige, at det er jo ikke tilfældige fødevarer, som jeg har sammensat. Der var nogle få næringsstoffer, som “drillede” lidt. Protein skænkede jeg ikke en tanke! Det får man helt automatisk mere end nok af, hvis man får sit kaloriebehov dækket. Jern var heller intet problem.

Det næringsstof, som drillede mest, var kalcium. Det kræver en smule omtanke, hvis man vil have de anbefalede daglige 800 mg – i hvert fald i dette eksempel, hvor det også skulle være meget billigt og samtidig økologisk. Derfor inkluderede jeg 40 g uafskallede sesamfrø, da det er den absolut rigeste kilde til kalcium med 959 mg pr. 100 g! (I dette eksempel står de for 49 % af kalciumindtaget, derudover bidrager alle de andre fødevarer med kalcium i varierende grad). For at optage næringsstofferne i sesamfrøene bedst, bør de kværnes. Brug en morter eller en elektrisk kaffekværn. Kværn dem gerne sammen med lidt salt, gærflager eller tørrede krydderier, da det vil give en lækker smag.

Det andet næringsstof, som jeg lige skulle være opmærksom på, var E-vitamin. Men det var nemt nok at få nok af, da jeg tilføjede en smule mandler. Gulerødder, pasta og havregryn bidrager i øvrigt også med E-vitamin i dette eksempel.

Det sidste næringsstof, som jeg var opmærksom på, var omega 3. Derfor tilføjede jeg en spiseske hørfrø til morgenmaden, og så var det problem klaret. (Chiafrø og valnødder indeholder i øvrigt også gode mængder omega 3, samt mange andre fødevarer i mindre grad). Hørfrøene skal ligesom sesamfrøene kværnes for at få det optimale ud af dem.

B12-vitamin findes ikke i vegansk mad, hvorfor det skal indtages som supplement. D-vitamin får vi fra sollys, men i vinterhalvåret skal det indtages som supplement, når man bor i Danmark. Personer, der har mørk hud, eller opholder sig meget indendørs, bør tage D-vitamin hele året.

Som sagt var formålet med dette indlæg at vise, at en vegansk kost hverken behøver at være dyr eller meget varieret for at opfylde menneskers ernæringsbehov. Det kan faktisk gøres ret billigt og ret simpelt. Jeg håber, at du er blevet inspireret og lidt klogere.

Se også mit tidligere indlæg, hvor jeg kommer med generelle råd til, hvordan du sparer penge på mad. Eller mit indlæg, hvor jeg kommer med en lidt mere kulinarisk kostplan til en dag både for voksne og børn, men hvor der ikke er fokus på pris.

Nedenfor ser du de præcise mængder af mad samt næringsstoffordelingen. Jeg har brugt Cronometer, som jeg har justeret efter de nordiske næringsstofanbefalinger:

capture1

capture2

Previous Older Entries Next Newer Entries