Vegansk fødselsdagsfest

Butikskæden Meny fejrer i øjeblikket 1 års fødselsdag, og de har i den anledning spurgt mig, om jeg vil holde en vegansk festmiddag med varer fra deres butik og skrive om min oplevelse her på bloggen. Det har jeg takket ja til, for jeg synes, at det er en sjov og udfordrende opgave at lave en stor middag, og jeg tænker, at mange af jer læsere kan have glæde af inspiration til en vegansk fødselsdagsfest.

Jeg er glad for at handle i Meny, for der kan man finde næsten alt, hvad man har brug for. De har et stort udvalg af veganske varer, økologi, og der er venlige medarbejdere og hurtig betjening ved kassen, hvilket især har været en fordel de sidste par dage, hvor jeg har handlet ind flere gange til vores festmiddag.

Vegansk fødselsdagsfest

Til festen var vi 6 voksne og 9 børn, og derfor skulle der være noget, som både voksne og børn kunne lide. Menuen bestod af følgende:

Velkomstdrinks:
Til børnene: Vandmelon/jordbærsmoothie (vandmelon blendet med frosne jordbær og lidt vand og sukker)
Til de voksne: Æblecider

Velkomstsnacks:
Bagte og krydrede kikærter, tortillachips, oliven med hvidløg, guacamole, friske asparges og grissini

IMG_4909

Buffet:
– Grøntsagstærte (opskrift fra min kogebog)
Minipizzaer
– Bagte rodfrugter: søde kartofler, knoldselleri og almindelige kartofler
– Veganske minifrikadeller fra Anamma. (Hvis man har tid, kan man også lave veganske frikadeller selv. Se her.)
– Kartoffelsalat (opskrift fra min kogebog)
– Quinoasalat med bagte auberginer (opskrift fra min kogebog)
– Farverig salat med frugt (opskrift fra min kogebog)
– 2 lækre købe-brød, et med oliven og et med majs (jeg glemte dog at sætte dem på bordet)
– Rød pesto (opskrift fra min kogebog)
Ærtehummus
Rødebedehummus

Dessert:
Chokoladelagkage med hindbærmousse, marcipan og masser af bær (opskrift til næste kogebog)
Til børnene: Frugtspyd med sunde dadelkugler

IMG_4876

IMG_5080

Det praktiske

Det er et stort arbejde at lave så meget mad selv, men for at det alligevel skal blive en god oplevelse, er god planlægning nøgleordet. Det gælder om at sprede arbejdet over flere dage og lave så meget som muligt i forvejen. Jeg fordelte arbejdet over 3 dage, men hvis man er i endnu bedre tid, kan man fryse nogle af tingene ned på forhånd. Jeg skriver her, hvordan jeg har gjort, og jeg angiver med “f,” hvad der er fryseegnet.

Dag 1: Handle og lave dadelkugler (f).

Dag 2: Handle og lave minipizzaer (f), rød pesto (f), ærtehummus (f), rødbedehummus (f), lagkagbunde (f), hindbærmousse, lægge lagkagen sammen og beklæde den med glasur og marcipan.

Dag 3 (festdagen): Handle og lave kartoffelsalat, quinoasalat, bagte rodfrugter, grøntsagstærte, pynte lagkagen med bær og blomster, lave guacamole, melonsmoothie, frugtspyd og farverig salat med frugt.

Det kan være svært at få plads til det hele i køleskabet, så de bagte rodfrugter og grøntsagstærten lavede jeg et par timer inden, at gæsterne kom. Det fik så lov til at stå på køkkenbordet, indtil det skulle genopvarmes (det var ikke engang nået at blive koldt).
Melonsmoothien lavede jeg lige inden, at den skulle serveres og ligeledes med den farverige salat med frugt, da den indeholder avocado og helst skal spises, inden avocadoen bliver brun.

Dag 4 (dagen derpå): I dag vil jeg nyde resterne af maden og kagen, og så vil jeg nyde, at jeg slet ikke skal lave mad i dag! 😉

IMG_4827.resized

Indlægget er lavet i samarbejde med Meny.

 

 

 

 

 

 

 

4 kommentarer (+add yours?)

  1. Jette Nielsen
    maj 27, 2016 @ 11:40:08

    Det ser rigtigt godt ud 😘 Flotte billeder. 👍

    Svar

  2. Jannie
    maj 28, 2016 @ 08:43:32

    Hvor ser det fantastisk lækkert ud, er blevet inspireret til vores næste fest.

    Svar

  3. Sabrina Pernille Hassing Nielsen
    maj 28, 2016 @ 14:35:48

    Lækkert Mia. Det ligner en succes! Og fornemt med tips til fremgangsmåden og planlægningen!

    Svar

  4. charlpil
    aug 02, 2016 @ 11:19:11

    Det er en meget meget smuk kage!

    Svar

Skriv en kommentar